Aston Martin afviser

I sidste uge, kom der et rygte frem om, at Racing Point ejer, Lawrence Stroll, skulle være i gang med at købe det pressede engelske bilmærke. Men det afviser Aston Martin.

Aston Martin. . Copyright BMF1

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 9/12 2019 klokken 08:12

"Vi er ikke aktivt ude for at søge efter nye ejere eller investorer," kom det fra Aston Martins administrerende direktør Andy Palmer.

"Jeg vil dog ikke afvise at det kan ske på et tidspunkt," tilføjede han.

Der er allerede spekulationer fremme om, hvad det vil betyde for Racing Point, som i dag kører med de lyserøde biler. Flere hævder, at netop farven er noget af det der vil ryge, til fordel for den legendariske grønne farve, British Racing Green, som vi sidst så i Formel 1 hos Caterham.

Anden testdag Jerez 2014Anden testdag Jerez 2014
Copyright Caterham F1


Længere oppe på gridden, følger Red Bull også udviklingen, da Aston Martin er en af deres hovedsponsorere.

"Vi har en kontrakt med Aston Martin, det er der ikke noget der kan ændre på," udtalte Red Bull's Helmut Marko.

Hvad han ikke siger, er at Red Bull, så vide vides, kun har en kontrakt med Aston Martin næste sæson med. Når vi kommer til 2021, hvor der kommer til at ske rigtigt meget, er alt på spil igen.

Red Bull har dog en stor del af æren, for udviklingen af Aston Martins Hyper bil, Valkyrie, hvilket også vil have en betydning.

Aston Martin Valkyrie som fik sin banedebut under Englands Grand Prix 2019. Bilen er designet af Adrian NeweyAston Martin Valkyrie som fik sin banedebut under Englands Grand Prix 2019. Bilen er designet af Adrian Newey
Copyright Red Bull Contentpool


Skulle Stroll ende med at købe Aston Martin, vil Racing Point holdet først kunne skifte navn i 2021, under alle omstændigheder.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Hvem var den hurtigste kører i de enkelte teams? Ternet flag vender tilbage »