Honda vil i december beslutte sig for, om de vil fortsætte med at levere F1-motorer efter 2020. Hondas Formel 1-chef Masashi Yamamoto skal i de kommende uger prøve på at besvare spørgsmålet: Hvad kommer det til at koste at levere motorer til Formel 1?
"Vi er allerede begyndt at regne på det, og det foregår internt", fortæller Yamamoto og henviser til det "pres", som "alle producenter" er under, når det drejer sig om at investere mere i elektrificeringen af sporten.
Derfor er det også vigtigt, at Honda kan præsentere et bæredygtigt og økonomisk forsvarligt koncept for fortsat at være med i Formel 1.
Det er ikke nok bare at være med i Formel 1, hvis man spørger Honda. Yamamoto siger: "Det har prioritet at vinde. Hvis vi beslutter os for at være med i noget, gør vi det også for at vinde."
Oversat betyder det: Hvis Honda skal kæmpe mod Ferrari, Mercedes og Renault, så er økonomikørsel både på og uden for banen ikke godt nok.
Japans Grand Prix 2018. Red Bull på Suzuka banen. Hondas navn på tribunen
Copyright Red Bull Contentpool
Yamamoto forklarer: "Det er positivt, at vi har kørt gode resultater hjem. Men det er endnu vigtigere at finde en god økonomisk balance. Vi har brugt meget af budgettet på udvikling for at kunne lukke hullet op til topteamsene. Nu er vores plan at holde det aktuelle niveau og samtidigt sænke udgifterne."
Honda benytter lejligheden til at smide lidt af ansvaret over på FIA. "Hvis FIA kan fastlægge, at vi i 2025 kan anvende bestemte enhedsdele, så ville det nok have en påvirkning på vores afgørelse om, hvorvidt vi fortsætter eller ej. For så ville vi kunne planlægge et langfristet budget," siger Yamamoto.
Det er tvivlsomt, om FIA kan eller vil udtale som om enhedsdele, standardiserede komponenter osv. på nuværende tidspunkt. Men hvis Honda skulle forlade Formel 1 efter 2020, ville det helt klart være et kæmpe nederlag for både Formel 1 og FIA