Breaking: Alba Hurup forlænger med Ferrari

Ferrari har netop offentliggjort, at det unge danske talent Alba Hurup Larsen fortsætter hos Scuderia Ferrari Driver Academy i 2026.

Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 12/11 2025 klokken 14:12

Scuderia Ferrari Driver Academy meddeler her til eftermiddag, at Alba Hurup Larsen vil deltage i 2026 F1 Academy-sæsonen med den officielle Maranello-røde Scuderia Ferrari HP-farve.

Alba fortsætter dermed hos MP Motorsport, det team, hun allerede kørte for i 2025 sammen med Maya Weug.

Ud over sit F1 Academy-program vil Alba også køre i det britiske F4-mesterskab og dermed fortsætte sin strukturerede og progressive udvikling inden for motorsport.

Et stort talent


Alba kom med i Scuderia Ferrari Driver Academy i august 2025, efter at hun havde fanget opmærksomheden i Maranellos juniorprogram ved at vinde den fjerde udgave af FIA Girls on Track – Rising Stars-projektet, der er dedikeret til at fremme kvindelige talenter inden for motorsport. Da var hun kun fjorten år gammel.

Alba Hurup Larsen i simulatorenAlba Hurup Larsen i simulatoren
Copyright FIA Women in Motorsport


I den netop afviklede 2025-sæson sluttede Alba sin første sæson i F1 Academy og bekræftede det potentiale, hun havde vist i testkørslerne og gennem hele udvælgelsesprocessen, ved at score flere point og slutte sin rookie-sæson på en syvendeplads i mesterskabet.

Sæsonstart i Mellemøsten


Albas 2026-sæson starter ret tidligt, idet den 17-årige (fylder år d. 12. december) kører vil også deltage i F4 UAE Championship, og De Forenede Arabiske Emirater må betegnes som et ideelt vintertræningssted til at forberede sig på den kommende F1 Academy-sæson.

Det er Alba Hurups erklærede mål at blive den første kvindelige verdensmester i Formel 1, og her på redaktionen ønsker vi hende alt muligt held og lykke med på vejen.



KATEGORIER

Formel 1

OM SKRIBENTEN

Peter fra BMF1.dk Peter har været en del af BMF1.dk næsten siden starten og er især kendt for sin faste serie af Kevin-interviews.