Breaking: Perez testet positiv for coronavirus

Der var tidligere torsdag meldinger om, at Sergio Perez’ coronatest ikke leverede et entydigt resultat. Derfor blev han testet igen. Og nu er der kommet svar - hvilket rejser flere spørgsmål.

Ungarns Grand Prix 2020 . Copyright BWT Racing Point

Af: Jesper Emke Clausen (jc@bmf1.dk) d. 30/7 2020 klokken 21:07

Racing Points’ Sergio Perez er blevet testet positiv for covid-19.

Det bekræfter FIA og Formel 1 nu officielt i en pressemeddelelse torsdag aften. Dermed er han den første Formel 1-køer, der bliver ramt af corona.

Nu iværksætter arrangørerne af det britiske grandprix, de lokale sundhedsmyndigheder og FIA’s covid-19-repræsentanter alle foranstaltninger for at inddæmme smitten.

I en udtalelse fra Racing Point hedder det bl.a., at Perez ikke vil kunne deltage i denne uges grandprix, men at han har det godt og er ved godt mod.

Desuden agter Racing Point at stille til start med to biler. Der er i skrivende stund ikke meldt noget ud om, hvem der skal overtage Perez’ plads. Der findes to kandidater: Esteban Gutierrez og Stoffel Vandoorne.

Vandoorne forbereder sig dog til seks Formel E-løb i Berlin, så det er ikke sikkert, at han står til rådighed. Dermed peger pilen på Estaban Guiterrez.

Perez gik efter sin første prøve i frivillig karantæne, da den første prøve ikke var sikker og deltog heller ikke i torsdagens pressekonference.

OM SKRIBENTEN

Jesper fra BMF1 Jesper er cand.mag. i Moderne Kultur fra Københavns Universitet med speciale i biler og bor til dagligt i Berlin.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Steiner: Vi er parat til samme radiomelding igen Formel 1-Revyen 2020 er på gaden »