Corona-krisen ekstra hård for Williams

Det tidligere stor- og multi verdensmester hold, Williams F1, kan bukke under som følge af den versærende Corona-krise. Selvom der lige nu spares penge ved at holde stille, betyder det samtidig manglende sponsorindtægter.

Vintertest 1. George Russell i aktion . Copyright Williams F1

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 26/3 2020 klokken 15:03

Williams F1, er ikke det storhold som de har været. Det er alle vist klar over, men selvom der er mange, der flere gange har dømt dem helt ude, har de konstant overrasket med at blive klar og stille med nye opfindsomme løsninger.

De seneste år, har deres bil ikke rigtigt virket, samtidig med at de, på grund af økonomi, har ansat kører der kommer med mange penge.

I år har de Latiffi inde som den nye mand, med mange millioner i ryggen fra farmand, ligesom det var tilfældet da Lance Stroll debuterede i Formel 1 for Williams.

Williams duoen i 2020. George Russell til venstre og Nicholas latifi til højreWilliams duoen i 2020. George Russell til venstre og Nicholas latifi til højre
Copyright Williams F1


Russell er på holdet, som en del af den aftale de har med Mercedes, der leverer deres Power Units. Han har dog vist sig særdeles dygtig og vil utvivlsomt gøre det rigtigt godt, skulle Mercedes beslutte sig at sætte ham over i en af deres biler.

Men nu hvor Formel 1 sæsonen ikke er kommet i gang, mangler holdet sponsorindtægter, der forbindes med Formel 1 arrangementer, har holdet meget svært ved at få enderne til at mødes.

Det kan være det, der sætter det sidste søm i kisten for Williams. Men igen, Williams har som tidligere nævnt, været dømt ude for blot at komme tilbage med en bil, der var blandt de bedste.

Mange langer ud efter Claire Williams, som mangler hårdhed i sin ledelse, men uanset om det var hende eller far Sir. Frank Williams der stod ved roret op til denne sæson, er der ingen tvivl om, at dette Corona udbrud kan være det der bliver Williams endeligt.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« McLarens coronaramte medarbejdere tilbage Szafnauer giver status på teamet »