Denne artikel er en del af BMF1s optakt til 2020 sæsonen. Vi har brugt vinterpausen til at opdatere og aktualisere alle vores kører- og team-sider og i slut-februar og frem til løbet i Australien, vil vi gennemgå dem alle én for én i denne serie
Charles Leclerc er fra selveste Monaco og startede sin Formel 1 karriere som test- og udviklingskører for Ferrari, samt Haas F1. Hans Formel 1 debut var derfor i en fri træning for Haas på Silverstone i 2016.
Charles Leclerc har hele tiden været en del af Ferraris talentprogram, Ferrari Driver Academy.
I 2016 kørte Leclerc GP3 (Som i dag hedder Formel 3, red.) og vandt flere sejre og mesterskabet.
Året efter skiftede han til Formel 2 og i december 2017 blev det annonceret at han ville køre for Alfa Romeo Racing sammen med svenske Marcus Ericsson.
2018-sæsonen blev Leclercs gennembrud, hvor han dominerede den erfarne svensker gennem hele sæsonen og efter bare én sæson i Formel 1, fik han et sæde hos top-teamet Ferrari, og byttede dermed plads med Kimi Raikkonen, der skiftede til Alfa Romeo.
I 2019 fik Charles Leclerc sin første sejr i Formel 1 og sluttede som nummer 4 i VM. I december 2019 blev det annonceret at Charles Leclerc har forlænget sin kontrakt med Ferrari til udgangen af 2024.
Se alle vores statistikker, samt en opdateret formkurve for Charles Leclerc her:
Charles Leclerc kørerside på BMF1