Dato for Las Vegas Formel 1-løbet

Det er endnu ikke officielt meldt ud hvornår det kommende Formel 1-løb i Las Vegas vil blive afviklet, men den besked skulle komme snart og alt tyder på, at det bliver midt november, løbet afvikles.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1.dk Allan er en af grundlæggerne af BMF1.dk og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.
Det er kommet frem, at datoen for det kommende Formel 1-Grand Prix i Las Vegas, skulle blive lørdag d. 18. november.

Løbet, som Formel 1 længe har arbejdet på at få i hus, bliver det første F1-Grand Prix, der bliver afviklet på en lørdag, siden Sydafrikas, der blev afviklet den 19. oktober 1985.

Fordelen ved at afvikle løbet i Las Vegas på en lørdag, er ikke blot det åbenlyse i at der er mere tid til fest, men også at det bliver muligt at placere løbet weekenden inden afslutningsløbet, i Abu Dhabi.

Den endelige Formel 1-kalender forventes først at blive frigivet i efteråret.

KATEGORIER

Formel 1