• Forside

Rubens Barrichello forventer godt løb

Rubens Barrichello forventer at Honda får en god weekend når det næste søndag går løs på Autodromo Nazionale di Monza.

Af: JPU (jpu@bmf1.dk) d. 3/9 2006 klokken 22:09


Hondas Rubens Barrichello siger efter en netop overstået tredags test i Monza, at han forventer at hans hold vil gøre det godt under det Italiens Grand Prix. Brasilianeren testende deres 2007 motor, men den sluttede af med at eksploderer. På trods af dette insisterer Rubens på, at forberedelserne til det kommende Grand Prix gik godt og for den tidligere Ferrari pilot er det vigtigt at gøre det godt på banen nord for Milano.

”Monza har altid været en meget specielt begivenhed for mig og jeg har stadig masser af fans i Italien der skriver til mig med deres støtte, så det er en weekend jeg virkeligt nyder” siger Rubens Barrichello

”Jeg har faktisk vundet to gang i Monza i 2004 og 2002, hvilket er nogle af mine bedste minder fra Formel 1 ”

Omkring testen siger han:

”Vi havde en god test denne uge som forberedelse til løbet, hvor vi først og fremmeste fokuserede på dækvalg og opsætningen af bilen til den lave downforce som man behøver her, så vi ser frem til endnu en god løbsweekend ” - afslutter den sympatiske brasilianer.


Rubens Barrichello vandt i Monza i 2004