• Forside

Renault beskylder Ferrari for snyd

Renaults italienske løbsweekend har været en weekend som helst skal glemmes hurtigst muligt. En straf til Fernando Alonso for at spærre under kvalifikationen, og en defekt Renault motor var på papiret det værste.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 11/9 2006 klokken 16:09

Men både Flavio Briatore og Fernando Alonso var i weekenden ud og lange kraftigt ud efter Ferrari og FIA. Flavio Briatore måtte trække sine kommentarer tilbage efter, at han havde beskyldt FIA og Ferrari for at være mere korrupte end hele den italienske fodboldskandale.

Fernando Alonso var ude og sige, at Formel 1 ikke længere er en sport og beskyldte indirekte FIA for at lade Ferrari få alle chancer for at vinde mesterskabet på bekostning af Renault. Fernando Alonso har ikke trukket sine kommentarer tilbage, og selv frygten for at blive straffet af FIA for at sætte sporten i miskredit har betydet noget.


Kørte Ferrari med lovlige dæk på Monza?

Der skulle heller ikke gå lang tid efter løbet før Renault protesterede over Ferraris Bridgestone dæk. Renault og Michelin præsenterede billeder af Bridgestone teknikere, som sprøjtede kemikalier på Ferraris Bridgestone dæk. Kemikalier som kunne forbedre dækkenes grip og dermed gøre Ferrari bilerne hurtigere.

Som bevis for at det ikke var almindelig kemikalier begrunder Michelin og Renault med, at Bridgestone teknikerne bar beskyttelsesdragt, beskyttelsesmaske og beskyttelseshandsker.

FIA indkaldte derfor Bridgestone til en forklaring og ikke overraskende godtog de Bridgestone forklarings for brugen af kemikalier. Dermed står det officielle resultat stadig ved magt, men der er ingen tvivl om, at Renault føler sig forfulgt lige nu.

FIA skulle dog have taget de ’dopede’ dæk med sig til undersøgelser de kommende uger.

RELATEREDE NYHEDER