• Forside

MF1 Racing får ny sponsor

Bilmagasinet Logo . Copyright Bil Magasinet BMF1

Af: Peter Fyllgraf (pfy@bmf1.dk) d. 18/1 2006 klokken 19:01

I dag kunne MF1 Racing præsentere deres nye sponsor, Garcia Jeanswear. Og hvad har Formel 1 så til fælles med jeans, tænker du nok. Svaret er: intet!


Det er heller ikke så vigtigt, for det er firmaerne bag produkterne der tæller. Men sponsoratet er vigtigt af flere årsager. ”Det viser Garcias tillid til den måde vi tackler Formel 1 på og understreger den marketings værdi man opnår ved at involvere sig i sporten. Det sammenkæder også holdet med et moderne mærke der er på vej frem i Europa. Et billede der også passer godt på den måde vi ser os selv på. Det giver også momentum rent kommercielt og giver os mulighed for at nå målet, nemlig fortsat forbedring, både på og ved siden af banen”, siger Colin Kolles.


Hos Garcia Jeanswear er man ikke fremmed i Formel 1 verdenen, selvom mange nok ikke lige kan placere hverken navn eller logo på nogen biler eller kørere. Ikke mærkeligt, da det var Minardis Christijan Albers der var personligt sponsoreret af tøjmærket.


”Vi kom ind i Formel 1 i 2005 med det mål at skabe mærkekendskab og udvide vores distribution i Europa", siger Paul Burema, Direktør for Garcia Jeanswear. Og salget gik op, så det var naturligt at følge med Albers fra Minardi til MF1 Racing


Hos Garcia Jeanswear er man meget glade for at de to virksomheder er ens. Burema siger om MF1 Racing: ” Det er ambitiøst, professionelt og vil gerne være moderne. Den position passer perfekt på os”


Om MF1 Racings kørere så skal køre i cowboybukser, melder de intet om.