• Forside

Peter Sauber afviser Ferrari ordre

Peter Sauber afviser nu Norberto Fontana's udtalelser, hvor han påstår at være blevet beordret af Ferrari's Jean Todt til at holde Jacques Villeneuve bag sig i kampen om verdensmeterskabet i 1997.

Af: JPU (jpu@bmf1.dk) d. 21/9 2006 klokken 12:09

Argentineren Norberto Fontana har således udtalt, at Jean Todt skulle have besøgt ham i hans motorhome og krævet, at man skulle blokere for Jacques Villeneuve, hvis han kom op bag ham.

"Det var en direkte ordre," påstår Fontana.

Peter Sauber, der dengang var holdchef og ejer af holdet fra Hinwill men som siden har solgt det til BMW under ledelse af Dr. Mario Theissen, udtaler om påstandene:

”I de ni år hvor hvor vi samarbejdede, udtrykte Ferrari aldrig ønske om at vi på banen skulle blokere for en af (Michael) Schumacher's modstandere.”


Peter Sauber ses her sammen med Quick Nick, og Mario Thiessen

Ferrari leverede motorer til Sauber indtil 2005.

Hvem der lyver overlader vi helt til læserne at afgøre.