• Forside

Davidson præsenteret hos Super Aguri

I dag blev den tidligere Honda Racing F1 testkører Anthony Davidson præsenteret som Super Aguri F1’s nye andenkører og holdkammerat til Takuma Sato, som han kender fra de mange år hos BAR Honda.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 15/11 2006 klokken 17:11

Anthony Davidson kommer til Super Aguri F1 med tre Formel 1 løb på cv’et, men en imponerende række af andre bedrifter. Primært de fem år hos BAR Honda som testkører, men også med afstikkere til Sebring 12 timers løbet, Le Mans 24 timers løbet samt Petit Le Mans for Veloqx Prodrive Ferrari GT holdet i 2003 (blandt andet som holdkammerat med Jan Magnussen). Anthony Davidson var i 2004 kendt som fredagskongen for hans mange hurtigste tider i 2004, og i år har han også været en hurtig herre om fredagen, når bilen ellers har villet.

Anthony Davidson præsenteres som ny Super Aguri F1 kører

Anthony Davidson siger om sit nyt arbejde.

”Det er en stor mulighed for mig og jeg er virkelig begejstret og glæder mig til min første fulde sæson som løbskører i Formel 1. Jeg vil gerne takke alle hos Super Aguri F1 og Honda for at give mig denne chance.”

”Jeg ser frem til at arbejde med alle hos SAF1 – Jeg er imponeret over de forbedringer, som holdet har opnået gennem 2006 sæsonen, og jeg kan allerede se fra mine første besøg på fabrikken, at holdet arbejder hårdt og er meget motiverede. Jeg kan slet ikke vente med at komme i gang.”


Anthony Davidson præsenteres som ny Super Aguri F1 kører

Aguri Suzuki, Super Aguris teamchef siger om Anthony.

”Jeg er meget stolt over at have Takuma og Anthony som vores kørere næste år. Takuma præsterede formidabelt i vores første år og jeg håber han kan bygge videre på dette næste år. Som I ved, så har Anthony været hos Honda i et langt stykke tid og han bringer en masse erfaring med sig. Jeg tror han vil være et positivt bidrag til holdet og han vil passe godt i den familiære atmosfære som vi har hos Super Aguri F1. Jeg ser frem til at se begge vores kørere tage udfordringen op i 2007.”

RELATEREDE NYHEDER