FIA beslaglægger benzinsystem

FIA fortsætter deres jagt på Ferrari, for at få klarlagt om de snyder for at få så meget stærkere motorer end de øvrige. Efter løbet i Brasilien, beslaglagde de dele af Ferraris benzinsystem.

USA's GP 2019 . Copyright Ferrari Media

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 20/11 2019 klokken 11:11

Efter sommerferien, skete der pludselig noget meget positivt for Ferrari. De gik fra at være nogenlunde på højde med Mercedes, til desideret at køre fra dem, når det gjaldt power.

Det fik mange til at undre sig og Mercedes til at grave ned i, hvad det er som Ferrari kan have fundet på.

Mens Mercedes ikke valgte at gøre mere ved deres fund, lykkedes det for Red Bull at finde ud af, hvad Mercedes mente de havde fundet ud af, hvilket fik Red Bull til at gå til FIA, for at få præciseret nogle ting.

Altså ikke en direkte klage over Ferrari, men spørgsmål til, om det var lovligt, det de mente Ferrari gjorde.

Det har fået FIA til at sende nogle præciseringer ud, som angiveligt har ramt Ferrari, der nu er blevet langsommere.

Ferrari selv, siger at deres manglende fart efter præciseringerne, intet har med dem at gøre, men at det primært skyldes, at deres motorer er ved at være nedslidte og e derfor ikke hiver helt så meget ud af dem mere.

For at komme til bunds i sagen, valgte FIA at beslaglægge hele benzintilførselssystemet fra en Ferrari selv, et af deres kundehold samt et hold, der ikke bruger Ferraris motorer.

Hvilke andre hold det er, der har måtta af med dele, meldes der intet om.

Formålet med beslaglæggelsen er, at FIA nu vil teste systemerne i deres eget laboratorie, for at finde ud af, om der er noget der overtræder reglerne.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Ny safetycar-procedure en succes Heksejagt? Det mener BMF1-eksperten »