Robert Kubica var tidligere anset som en af sportens allerstørste talenter. I 2019 var han så tilbage i den sport, som han tidligere havde været en af de bedste i.
Kubicas 2019-sæson var et smukt gensyn med en fantastisk racerkører, og man må håbe at det har været med til at hjælpe Williams på rette vej med udviklingen fremadrettet.
Kubica har (ihvertfald officielt) selv sagt farvel til Formel 1 når 2019-sæsonen sluttede.
Der har tidligere været snak om, at Kubica og Haas skulle være interesserede i et samarbejde. Faktisk var Racing Point også ude efter at få fat i polakken.
Nu viser det sig så, at Alfa Romeo-teamet virker til at have trukket det længste strå.
Kevin Magnussen jagter Kimi Räikkönen
Copyright Bil Magasinet BMF1
Planen hos alle tre teams har været, at benytte Kubica som såkaldt udviklingskører.
En udviklingskører er med til at køre i teamets simulator, men deltager også i enkelte testsessioner, for at kunne sammenholde følelsen i bilen, med den fra simulatoren (for at se om de kører ens).
De to parter er heller ikke vildt fremmede for hinanden.
Kubica var nemlig kører for teamet (da de hed BMW Sauber) fra 2006-2009.
Kubica på vej ud af garagen
Copyright Bil Magasinet BMF1