Ricciardo vil mere med Renault

Vintersæsonen er den perfekte tid til, at øge sammenholdet på et hold, mellem dem der udvikler bilerne og kørerne. Det vil Daniel Ricciardo gøre brug af, så han kommer tættere på holdet, som han havde første sæson med, sidste år.

Daniel Ricciardo . Copyright BMF1

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 2/1 2020 klokken 08:01

"Jeg har nogle gode ideer til, hvordan vi kan komme tættere på hinanden i år, som for eksempel noget team building," kom det fra Daniel Ricciardo i et interview med holdets egen hjemmeside.

"Vinterpausen er perfekt til at komme tættere på hinanden, hvilket vil give dem på fabrikken en større følelse, af at være en del af succes," tilføjede den smilende australier.

Renault fik ikke det ud af Ricciardo, som de havde håbet på i hans første sæson for dem, men hen over sæsonen var det tydeligt, at de to parter fandt mere og mere sammen.

I 2020 vil bilen være bygget mere til Ricciardo, hvilket gerne skulle give dem bedre resultater på banen.

2020 markere samtidig det sidste år, inden de helt store forandringer i 2021, hvilket betyder at alle hold, der har budgettet til det, vil udvikle to biler hen over sæsonen. Det har Renault, spørgsmålet er bare om de har mandskabet til det.

Daniel Ricciardo vil gøre sit til, at 2020 bliver et godt år for det Fransk/Engelske hold.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Kubica bliver reservekører for Alfa Romeo McLaren går efter mesterskabet og budgetloftet »