McLaren går efter mesterskabet og budgetloftet

McLaren er et af de mest succesrige teams i F1’s historie, og snart skruer teamet budgettet helt op på maksimum for at nå tidligere tiders storhedstid.

USA's GP 2019 . Copyright McLaren Media - Motorsport Images

Af: Nicki Skaaning (ns@bmf1.dk) d. 4/1 2020 klokken 17:01

Formel 1 har valgt at introducere et nyt budgetloft fra 2021-sæsonen. Det skyldes, at de vil undgå, at udgifterne løber endnu mere løbsk.

Flere teams bruger allerede milliarder for at komme først forbi det ternede flag, og derfor har Formel 1 forsøgt stoppe denne forbrugsfest. Samtidig er intentionen, at bringe midterfeltet tættere på topholdene.

Nu melder teamchef Andreas Seidl fra McLaren ud, at de vil gå efter de store drenge i 2021-sæsonen, og forsøge at nå det kommende loft på budgettet.

Det skyldes, at McLaren har realiseret, at det kræver samme budgetter som topholdene, for at lege med i den sjove ende af feltet.

Og hvis McLaren når budgetloftet, så har de præcis samme ressourcer, som de hold der kæmper om mesterskabet.

Carlos Sainz på vej i garagenCarlos Sainz på vej i garagen
Copyright Bil Magasinet BMF1


Budgetloftet kommer til at lyde på $175 millioner til udvikling af bilen (herudover kommer udgifter til motorudvikling, kørerlønninger, markedsføring, løn til de tre øverste chefer osv.).

McLaren gjorde ellers store fremskridt i 2019-sæsonen, da de sluttede på en fjerdeplads, hvilket teamet ikke har opnået siden 2012. Fjerdepladsen er bare ikke ambitiøst nok for det Woking-baserede team.

Det bliver dog afvist af Andreas Seidl, at McLaren har planer om at øge budgettet i 2020, for at bruge flere ressourcer på at møde stærkere op til det nye reglement i 2021.

Seidl tror ikke på profetierne om, at 2020 budgetterne vil eksplodere hos topholdene, for at forberede sig til 2021-reglementet.

“Du er nødt til at være realistisk, hvad der er muligt” siger Andreas Seidl til motorsport.com.

“Selv hvis nogen gav os 100 millioner mere, så er du først nødt til at gennemtænke dette, og sætte en struktur på plads, som faktisk kan producere mere output i denne korte mængde tid."

Sainz med 100-løbs jubilæumshjelmSainz med 100-løbs jubilæumshjelm
Copyright McLaren Racing

OM SKRIBENTEN

Nicki fra BMF1 Nicki har været en del af BMF1 siden 2018, og han er en stor bilnørd, som altid har været fan af motorsport.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Ricciardo vil mere med Renault Planer om F1 i Panama »