Nytårsdag blev det meddelt, at Kubica bliver reservekører for Alfa Romeo. Kubica tager desuden sin personlige sponsor med, den polske oliekoncern Orlen, hvilket betyder, at Alfa Romeo Racing nu kommer til at hedde Alfa Romeo Racing ORLEN.
Kubica udtaler: "Jeg er meget glad for at kunne starte et nyt kapitel i min karriere som reservekører hos Alfa Romeo."
Dermed er ringen på sin vis sluttet for den polske racerkører, for han kørte sit første F1 grandprix for BMW Sauber, hvor han i 2008 vandt sit hidtil eneste grandprix i Canada i 2008.
Robert Kubica
Copyright Williams F1
"Dette team har en særlig plads i mit hjerte, og jeg glæder mig til at møde de velkendte medarbejdere fra mine år i Hinwil", siger Kubica. "Nu er det andre tider og forhold end dengang, men jeg er overbevist om, at vi stadig er lige så fokuserede og sultne efter succes. Jeg glæder mig til at hjælpe Alfa Romeo med at tage de næste skridt."
Alfa Romeo, ergo det gamle Sauber-team, er også glade for at have Kubica tilbage i folden: "Vi glæder os over at kunne hilse Robert velkommen hjem og glæder os meget til at arbejde sammen med ham", siger teamchef Frederic Vasseur. "Han er en kører, som ikke kræver nogen introduktion."
Frédéric Vasseur
Copyright BMF1
Kubicas Formel 1-karriere blev som bekendt afbrudt, da han i 2011 pådrog sig alvorlige kvæstelser på højre arm under en rallyulykke. Efter at have kørt rally et par år vendte han først tilbage til Renault og derefter til Williams som testkører. Men rent sportsligt var hans comeback i 2019 et flop, bl.a. fordi bilen ikke var noget værd og han stort set altid lå lagt tilbage i feltet (som regel sidst) samt blev slået 19 – 0 af George Russell under kvalifikationerne.
Japans Grand Prix 2019. Kubica crasher ud af kvalifikationen
Copyright Bil Magasinet BMF1
Kubica var også på tale som reserve- og simulatorkører hos Haas og Racing Point men valgte altså Alfa Romeo. Desuden kan Kubica også komme til at køre DTM i 2020, da han allerede har absolveret flere tests for BMW.