Denne artikel er en del af BMF1s optakt til 2020 sæsonen. Vi har brugt vinterpausen til at opdatere og aktualisere alle vores kører- og team-sider og i slut-februar og frem til løbet i Australien, vil vi gennemgå dem alle én for én i denne serie
Antonio Giovinazzi er italiener og deltog i 2015 i FIA Formel 3 Euro-mesterskabet og med Prema-teamet i 2016 GP2-serien, som var den daværende rugekasse til Formel 1. Her hentede Giovinazzi 5 sejre og 8 samlede podieplaceringer.
I 2017 blev italieneren blev tredje- og testkører for Ferrari samt reservekører. Samme år debuterede Giovinazzi for Ferraris kundeteam Sauber F1 ved det australske og kinesiske grandprix, hvor han erstattede en skadet Pascal Wehrlein.
I 2019 blev Sauber F1 omdøbt til Alfa Romeo Racing og med sine nære bånd til Ferrari fik Giovinazzi ved samme lejlighed det ene af de to sæder. Italieneren fortsætter hos Alfa Romeo i 2020 med Kimi Räikkönen som teamkammerat.
Se alle vores statistikker, samt en opdateret formkurve for Antonio Giovinazzi her:
Antonio Giovinazzi kørerside på BMF1
Læs desuden om Alfa Romeo Racing hér:
Alfa Romeo Racing teamside på BMF1