Ex-FIA-chef Max Mosley: Aflys F1-sæsonen

Den tidligere chef for FIA Max Mosley svinger nu pisken over FIA og Liberty Media: Aflys Formel 1-sæsonen 2020 med det samme. Det nytter ikke noget at trække pinen ud, mener Mosley.

Max Mosley . Copyright Getty Images

Af: Jesper Emke Clausen (jc@bmf1.dk) d. 14/4 2020 klokken 08:04

Jean Todts forgænger Max Mosley mener, at man allerede nu burde aflyse 2020-sæsonen helt og aldeles.

Til det tyske nyhedsbureau DPA udtaler den tidligere FIA-chef. "På den måde ville teams og løbsarrangører have en mulighed for at planlægge sikkert for fremtiden og træffe deres pågældende foranstaltninger. I øjeblikket er alting usikkert, og mange mister penge."

Den nu 80-årige brite henviser til den helt uklare og uforudsigelige corona-situation: ”Hvis man bliver ved med at vente, bliver tingene bare endnu værre, for man ved ikke, om man er købt eller solgt.”

FIAs præsident, Max Mosley.FIAs præsident, Max Mosley.
Copyright Getty Images


Mosley peger også på en anden grund: "Det er langt fra sikkert, at der kan køres løb i juli, og det bliver mere og mere usikkert.“ Derfor mener Mosley, at FIA og Liberty Media burde „gribe chancen til at omstrukturere og ændre organiseringen af Formel 1, så det økonomiske grundlag bliver bedre i fremtiden.“

Idéen om løb uden tilskuere og fans afviser Mosley blankt: "Det ville være en økonomisk katastrofe for løbsarrangørerne."

OM SKRIBENTEN

Jesper fra BMF1 Jesper er cand.mag. i Moderne Kultur fra Københavns Universitet med speciale i biler og bor til dagligt i Berlin.

RELATEREDE NYHEDER

Bemærk! Diskussionen er tiltænkt indholdet af artiklen og ikke om man bryder sig om emnet eller formen.
Har man kommentar til dette kan man skrive en mail til forfatteren.


« Sir Stirling Moss er afgået ved døden Frankrigs GP bliver aflyst »