Sebastian Vettel er en af feltets mest erfarne kørere, og med fire VM-titler i bagagen er han også en af de mest talentfulde.
Derfor kører tyskeren også sin sjette sæson i feltets mest attraktive sæde.
Ferrari og Vettel har begge udtrykt ønske om at forlænge med hinanden. Ferrari har udtalt, at Vettel er øverst på ønskelisten. Og med Vettels nuværende løn på omkring 40 mio. euro, er der ikke mange teams der kan matche dette lønkrav.
Dog er der ikke taget en endelig beslutning fra nogle af parterne - endnu.
Oprindeligt var planen, at beslutningen skulle tages, når tyskeren havde prøvet at dyste med det nyeste våben. Det har den igangværende pandemi hidtil sat en stopper for.
Uden at der er en egentlig tidsgrænse for beslutningen, så kan Vettel ende ud med at tage beslutningen, uden at have prøvet at køre løb med 2020-raceren (en racer som også skal bruges i 2021-sæsonen), siger tyskeren i en presse briefing ifølge racefans.net.
Canadas Grand Prix 2019. Sebastian Vettel og Charles Leclerc på podiet som 2'er og 3'er efter Vettels meget omtalte straf på 5 sekunder
Copyright Ferrari
Vettels to tidligere Ferrari-kontrakter har begge været tre-årige, men det forventes ikke at blive tilfældet, hvis han forlænger igen.
Ferrari har skrevet kontrakt med Charles Leclerc til 2024-sæsonen. Tager man med
i ligningen, at monegaskeren vandt kørerduellen i 2019-sæsonen, kan der være sket et magtskifte i teamet.
Vettels præstationer har svinget meget de seneste sæsoner, og tyskeren har lavet mange fejl. Men der er ikke nogen tvivl om, at Vettel stadigvæk er meget dygtig til at køre racerbil, og at han stadigvæk har et af feltets største talenter. Hvilket er årsagen til, at Ferrari ikke har travlt med at smide ham på porten.
Italiens Grand Prix 2019. Ferrari på track walk torsdag. Billede fra den gamle Monza ovalbane
Copyright Ferrari