• Forside

Ralf Schumacher om Michaels sidste løb

”Det var ikke før de sidste omgange, jeg tænkte over, at det var sidste gang jeg skulle konkurrere mod Michael i Formel 1,” udtaler den syvdobbelte verdensmesters lillebror i et interview, hvor flere af dem der kendte Michael Schumacher, taler om afslutningen på en legendarisk karriere.

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 27/12 2006 klokken 09:12

”Jeg tror faktisk, at jeg havde en mere mærkelig fornemmelse omkring det hele, end Michael selv,” kom det fra lillebror Ralf.

”Jeg har på intet tidspunkt tænkt på, om jeg nu skulle få det lettere i Formel 1, når han nu stoppede,” tilføjede han.

”Da jeg ankom til Sao Paulo lufthavnen, så jeg hans Falcon Jet, som han havde medbragt Corona, Weber og andre af hans nærmeste venner med i, der ville være med til at se hans sidste løb live.”

”Men det er da underligt, at jeg ikke skal køre i samme felt som ham, hvilket jeg jo har gjort siden 1997, hvor Michael hjalp mig til Formel 1. Men om det er en lettelse har jeg meget svært ved at svare på,” sluttede Ralf Schumacher, der tager endnu et år hos Toyota i 2007.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER