• Forside

Michael Schumacher vender tilbage

Allerede under de første test med den nye F2007 racer kunne man finde Michael Schumacher i Ferrari garagen i Fiorano d. 15. januar. Tyskeren var således kun væk fra Formel 1 cirkusset i 85 dage og vil fremover være at se igen i Ferraris pitgarage.

Af: JPU (jpu@bmf1.dk) d. 21/1 2007 klokken 19:01

Der er kommet frem at Michael Schumacher også i 2007 vil være at finde i pittten og i Ferraris kommandocentral under de europæiske løb.

Michael Schumacher bliver Ferraris nye superassistent, selvom denne rolle formentligt ikke helt er afgjort på nuværende tidspunkt, men ifølge den tyske avis Die Welt vil Ferrari tillade, at han er i pitten under alle de europæiske løb.

Ferrari har tænkt sig at benytte sig af Michael Schumacher enestående viden og ved en tidligere lejlighed har Jean Todt sagt:

”Vi ville jo være dumme hvis ikke vi anvendte al hans viden.”

Felipe Massa , Kimi Räikkönen og Michael Schumacher i Fiorano under den første test af F2007

I følge den tyske avis kommer denne viden altså til nytte også ved Grand Prix'erne, og første gang bliver under Spaniens Grand Prix, der køres den 13 maj.

Ferrari's sportsdirektør Stefano Domenicali har udtalt:

”Michael er blevet en vigtig del af Ferrari. Han kan som rådgiver lave hvad han vil. Vores piloter vil profiterer meget af ham."

For disse råd skulle Ferrari angiveligt betale ham 5 millioner Euro om året.

At Michael Schumacher stadig er meget interesseret i Formel 1 og den tekniske del af sporten viser denne kommentar fra Felipe Massa efter den første test af den nye racer:

”Hver eneste gang jeg kom tilbage til garagen spurgte han mig om mine indtryk af bilen, og derefter snakkede han med ingeniørerne om det.”

Nikolas Tombazis og Michael Schumacher under den første test af F2007 i Fiorano

Der går måske heller ikke så længe inden vi får Michael Schumacher at se i den nye racer, i hvert fald ikke hvis man skal tro Ferraripræsident Luca di Montezemolo der siger:

”Det er imponerende at se, hvor fordybet Michael er i sin nye rolle,” siger præsidenten, som fortsætter: ”Som jeg kender ham, varer der ikke længe inden vi ser ham teste i den nye Ferrari.”