• Forside

Ralf er glad for den nye Toyota

Jarno Trulli er ikke tilfreds, fansene synes den er grim, men Ralf Schumacher kan nu meget godt lide TF107 alligevel. Selv om det ikke er en superbil, er bilen bedre end man skulle tro.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 12/2 2007 klokken 23:02

Ralf Schumacher udtaler om den nye TF107:

”Bilen er okay, men der mangler stadig en del arbejde på den. Den føles bedre, den har en bedre balance og fungerer bedre med dækkene. Det er stadig for tidligt at sige, men jeg har en følelse af, at denne bil er en god bil.”

Under denne uges Barcelona test og under den kommende Bahrain test vil Toyota teste nye stumper til bilens bodywork. I dag sluttede Jarno Trulli på en 7. plads og Ralf ser lysere på sæsonen.

Jarno Trulli under en tidligere test for Toyota

”Jeg tror vi vil være mere konkurrencedygtige end sidste sæson,” siger han.

Mon ikke, for sidste år blev en kæmpe katastrofe for teamet, der i 2005 kæmpede med om podieplaceringer.