• Forside

De la Rosa hurtigst i Barcelona

Denne uges test i Barcelona startede i dag, og bortset fra navnet var der ikke meget forandret i forhold til de tidligere test i Jerez og Valencia. McLaren var på ny hurtigst, men med Pedro de la Rosa øverst på listen.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 12/2 2007 klokken 23:02

Pedro de la Rosa var dagens hurtigste mand i McLaren, men Fernando Alonso var dog kun en tiendedel efter, mens BMW Sauber teamet med Robert Kubica bag rattet imponerede med en 2. plads.

Timo Glock var også ude og teste BMW F1.07 raceren, men kørte et andet program end Robert Kubica.

Alexander Wurz blev 4’er i dagens test med den nye FW29 og forårstiderne tyder på, at Williams har hentet noget af det de manglede i sæsonen sidste år.

Felipe Massa og Kimi Raikkonen må have ønsket, at de var blevet hjemme i sengen for begge havde problemer med deres Ferrari F2007 racere.

Pedro de la Rosa var dagens hurtigste. Bemærk den sorte tut oven på den øverste vinge med kammeraet.

Red Bull drengene matcher hinanden godt, men resultatlisten dårligt. På ny var de at finde langt nede i feltet, men lige efter hinanden. Jarno Trulli havde en god dag og gennemførte en løbsdistance med TF107.

Renault testede opsætninger og en ny aero pakke på Renault raceren og de bekymrede sig ikke om at være hurtigst i testene. Heikki Kovalainen sluttede dog foran Giancarlo Fisichella.

Spyker havde fundet vej til Barcelona, men speeden havde de glemt derhjemme. En klar sidsteplads i Spyker-Ferrari bilen.

Honda havde Rubens Barrichello og Christian Klien med, mens Anthony Davidson sad i den modificerede SA106. Ikke en god debut for den nye RA107. Rubens Barrichello stoppede to gange på banen og kørte en gang af banen.

Som om det ikke var nok med kørernes problemer, så begyndte det også at regne. Mon ikke der sidder nogle kørere og teknikere og krydser fingre for, at bygerne er væk i morgen.

Adrian Sutil tester F8-VII

Dagens uofficielle tider blev

Plads Kører Team Tid Omg.
1. de la Rosa McLaren-Mercedes 1:22.634 76
2. Kubica BMW-Sauber 1:22.635 60
3. Alonso McLaren-Mercedes 1:22.726 56
4. Wurz Williams-Toyota 1:23.037 44
5. Massa Ferrari 1:23.077 29
6. Raikkonen Ferrari 1:23.215 25
7. Trulli Toyota 1:23.239 74
8. Kovalainen Renault 1:23.491 55
9. Rosberg Williams-Toyota 1:23.602 78
10. Glock BMW-Sauber 1:23.653 61
11. Fisichella Renault 1:23.869 79
12. Montagny Toyota 1:24.015 64
13. Klien Honda 1:24.227 51
14. Coulthard Red Bull-Renault 1:24.291 80
15. Webber Red Bull-Renault 1:24.531 83
16. Davidson Super Aguri-Honda 1:24.574 66
17. Barrichello Honda 1:24.934 24
18. Sutil Spyker-Ferrari 1:25.581 83