Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 24/11 2023 klokken 12:11
De første data vi har fra Abu Dhabi, vedrørende Fredrik Vestis indsats, viser ganske fine tider, til trods for at han tydeligt havde andre opgaver end George Russell, der satte hurtigste tid i den anden Mercedes.
Vesti sluttede på P12, men blot 0,743 efter Russell, i et meget tæt felt, hvor afstanden fra P1 til P14 var under et sekund.
At der var to danskere på banen samtidig i en træning, er ret vildt, men når man så ser hvad HAAS og Kevin Magnussen kunne præsterer, var der ikke så meget vildt i det.
Magnussen endte på P19, 1,39 sekund langsommere end Russell, blot en tiendedel sekund hurtigere end Oliver Bearman, der havde fået FP1 for HAAS.
Hvis ikke HAAS skal slutte sidst af alle i konstruktørmesterskabet, skal der virkelig ske noget hen over weekenden.
Hos Red Bull havde man valgt at sætte en rookie i begge deres biler, i form af Jake Dennis og Isack Hadjar, hvilket også betød, at tiderne vi så fra verdenmesterholdet, næppe afspejler hvad de kan præstere på Yas Marina.
Hele 10 rookies havde fundet vej til gridden, hvor det var Aston Martin rookie Felipe Drugovich, der var den hurtigste af dem.
Daniel Ricciardo i AlphaTauri raceren, der i denne weekend kører for sidste gang under det navn, endte som den 3. hurtigste mand, mens Valtteri Bottas i Alfa Romeo nok måtte tilskrives den største overraskelse, da han endte på P4.
Alt i alt, så har resultatet af første træning, næppe givet os noget fingerpeg om hvordan holdene står overfor hinanden, hvilket vi først vil kunne få et lille indblik i, når alle de faste kørere igen er at finde i bilerne til FP2.
Bemærk! Det angivne dæk viser hvilken compound som køreren har sat den pågældende tid på.
Pirelli dæktyper:
W
= Regnvejrsdæk ("Wet")
I
= Regnvejrsdæk til let regn ("Intermediate")
H
= Hard dæk
M
= Medium dæk
S
= Soft dæk
Hvis dækket ikke er farvet, så betyder den angivne cirkel følgende:
P
= Pirelli (1950 - nu)
G
= Goodyear (1964 - 1998)
M
= Michelin (1978 - 2006, ikke alle år)
B
= Bridgestone (1997 - 2010)