”Jeg ved ikke, hvor han har det fra,” udtaler Lewis Hamilton om Christian Hornes udtalelser om, at Hamilton skulle have taget kontakt til Red Bull for at få et sæde ved siden af Max Verstappen.
Over for
franske CanalPlus fortæller Hamilton nu, at han ikke forstår, hvad Cristian Horner snakker om:
„Det er helt og aldeles usandt. Jeg har ikke talt med Christian [Horner] i meget, meget lang tid, og så vidt jeg ved, har ingen fra mit team talt med dem [Red Bull].”
”Tværtimod,” fortæller Hamilton, ”så kontaktede de [Red Bull] mig, eller rettere han [Christian Horner] kontaktede mig tidligere på året på min gamle telefon, så jeg så det ikke før meget senere. Og det eneste jeg sagde var, at jeg lykønskede ham med det gode arbejde, de havde gjort, og at jeg håbede at kunne konkurrere mod dem meget snart igen. Det var det hele. Så jeg ved ikke helt, hvad han snakker om.”
Englands Grand Prix 2023. Sejr til Max Verstappen foran Lando Norris og Lewis Hamilton. Podiet
Copyright Red Bull Contentpool
Umiddelbart giver det bedre mening for Red Bull at kontakte Hamilton, for det østrigske team har længe været utilfreds med Sergio Perez og mere eller mindre offentligt kritiseret ham og hans præstationer på banen.
Lewis Hamilton har forlænget med Mercedes indtil 2025, og Sergio Perez fortsætter også næste sæson hos Red Bull, sålænge intet andet er offentliggjort...