Vælg hvilke cookies du vil tillade. Nødvendige cookies er altid aktive. Læs mere i vores cookiepolitik.
Nødvendige
Kræves for at siden fungerer. Kan ikke slås fra.
Analyse
Anonym trafikmåling via Google Analytics – hjælper os med at forbedre siden.
Marketing
Annoncer via Google AdSense. Uden marketing-cookies vises der stadig annoncer, men uden personalisering.
Red Bulls og Max Verstappens run mod løbssejre sluttede i Austin, Texas.
De fleste F1-kommentatorer havde sat Red Bull og Verstappen øverst på listen til at vinde Austins F1-grandprix, for selv om Antonelli fik poleposition under kvalifikationen, forventede de fleste, at italieneren hos tyske Mercedes ville køre sikkert.
Men nej:
Antonelli vandt løbet i overbevisende stil: Efter starten var gået, kunne Antonelli køre fra Verstappen, som var startet på de bløde og teoretisk set hurtigere dæk. Det betød også, at Red Bull (og Ferrari) måtte køre i pit 2 gange, mens Antonelli blot behøvede et enkelt.
USAs Grand Prix 2025. Rutsjebanen ved siden af COTA banen i Austin
Copyright Red Bull Contentpool
Efter løbet var Verstappen sur over, at man valgte de forkerte dæk, og at der igen var knas med radiokommunikationen. Hadjar i den anden Red Bull tabte også tid og sluttede på en skuffende 6. plads efter at være startet som 3’er.
Lige meget hvad, så var Antonelli den hurtigste mand på banen i Austin.
Kimi Antonelli er kun 20 år, men han kører med et overblik og en erfaring, som om han havde 20 års erfaring som Formel 1-kører.
Officielt VM-farvel til Verstappen, Leclerc og Norris
Resultatet i Austin betyder også, at Antonelli blot behøver at hente 2 point i de resterende 5 løb for at sikre sig verdensmesterskabet:
Antonelli fører i stillingen med 365 point. Russell er nærmeste forfølger med 242 point, og lige derefter følger Ferraris Lewis Hamilton med 241 point.
Max Verstappen (236 point), Charles Leclerc (233) og Lando Norris (211) kan heller ikke længere, eller ikke teoretisk, vinde VM-titlen. De ligger alle over 125 point efter Antonelli, som er det maksimale antal point, der kan hentes i de sidste 5 løb.
Skal der køres Formel 1 i Mellemøsten på trods af krig?
Spørgsmålet er, om vi overhovedet får fem løb.
Den igangværende krig i Mellemøsten giver panderynker i Formel 1, for selv om FIA holder fast i løbene i Bahrain og Abu Dhabi, så tyder meget på, at der kan være flere angreb på vej i regionen efter midtvejsvalget i USA.
Aftensol over Yas Marina Circuit 2025
Copyright McLaren F1 Team
Selv om intet er officielt endnu, går der rygter om, at de sidste løb eventuelt afholdes i Italien eller kan køres i Tyskland på Hockenheimring.
Hvis FIA lægger så meget på sikkerhed, som de hævder, burde løbene være fjernet fra kalenderen for længst. Men som altid drejer det sig om penge, hvis et løb aflyses af forskellige årsager.
George Russell nu officiel andenkører?
Apropos aflysninger: George Russell kan åbenbart nu aflyse sine ambitioner om at være førstekører og stemple ind som andenkører hos Mercedes:
Løbet i Austin viste med al tydelighed, at Russell i øjeblikket ikke har farten til at følge med helt fremme, hverken i kvalifikationen eller under løbet.
Østrigs Grand Prix 2026. Sejr til George Russell
Copyright Mercedes AMG
På trods af den middelmådige præstation roste Mercedes-chefen Toto Wolff sin britiske kører efter løbet:
"Der er noget, vi bliver nødt til at finde du af, for han kan ikke blive ven med bilen. Han er en potentiel verdensmester og har været det i alle motorsportskategorier,“ udtalte Toto Wolff til østrigske ServusTV efter løbet.
Det store spørgsmål er derfor, om Russell kan komme tilbage i 2027, eller om han i fremtiden må tage til takke med at være andenkører efter Kimi Antonelli.
Antonelli kan som sagt allerede vinde verdensmesterskabet i Mexico, der køres denne uge.
Mexicos Formel 1-grandprix køres 1. november kl. 21 dansk tid.
BMF1.dk debat
Ingen kommentarer endnu. Vær den første til at skrive en.