• Forside

Honda uden sponsor

Honda har gennem hele vinteren, testet i en kulsort bil. Teamet præsenterer deres nye 'look' på mandag, og mange mener, den bliver helt uden sponsor-logoer.

Af: (@bmf1.dk) d. 24/2 2007 klokken 09:02

Det skulle være ganske vist. I hvert fald hvis man skal tro de britiske medier, og i særdeleshed Daily Telegraph. Den kan nemlig rapportere, at man fra Honda´s side ikke har valgt at have sponsor-logo på noget sted på bilen.

Jenson Button. Night Rider?

Mange mener, at det er et led i Honda´s bestræbelser for, at øge opmærksomheden omkring miljøet. Ved at fjerne sponsorer fra bilen, vil man få større fokus på de ting der rigtig gælder, mener teamet.

Ideen kommer fra pop-mogulen Simon Fuller - manden bag Spice Girls - og hans firma '19 Company'. Han har foreslået, at mens bilen bliver helt 'nøgen', så vil der stadig være sponsorlogo på kørernes dragter.

Årsagen til at Honda vælger denne radikale metode, ligger sandsynligvis i det faktum, at teamet mistede sin titel-sponsor, Lucky Strike. Angiveligt vil bilen være helt grøn, i tråd med teamets nye miljø-ideologi eller vise billeder fra Google Earth.

Hvilken farve får den nye Honda? Se svaret på mandag.

Men der er naturligvis meget mere, end bare en ny racer. Honda har testet intensivt gennem hele vinteren, og en række nye aerodynamiske opdateringer har vist at teamet har fået skub i bilen.

Mandag er som sagt dagen det hele bliver afsløret, og Bilmagasinets Formel 1 side er naturligvis med dig hele vejen.