Denne sæson kører indtil videre ikke helt som den skal for Red Bull:
På trods af Max Verstappens gode præstationer i sæsonens første løb lever bilen ikke op til forventningerne, og Liam Lawson ligner allerede en færdig mand - efter blot to løb.
Liam Lawson foran Gabriel Bortoleto. Kinas GP 2025
Copyright Red Bull Contentpool / Getty Images
Det er værd at huske på, at det kostede Red Bull mange millioner pesos at komme af med Sergio Perez og hente Liam Lawson ind, da Perez havde en gyldig kontrakt for 2025.
Liam Lawson præsterer åbenbart heller ikke, og ifølge flere rygter afløses Lawson af Tsunoda allerede fra næste løb.
Men det er ikke det eneste problem:
Ifølge mediet
F1 Insider skal der holdes et krisemøde i Milton Keynes på torsdag, hvor man vil drøfte, hvordan man kan indhente de andre teams som McLaren, Mercedes og Ferrari.
Lando Norris foran en jagtende Max Verstappen. Australiens GP 2025
Copyright Red Bull Contentpool / Getty Images
Det er dog ikke det eneste problem, der er på dagsordenen:
Ralf Schumacher overværede angiveligt et skænderi mellem Helmut Marko, teamchef Christian Horner og teknikchef Pierre Wache under Kinas F1-grandprix.
F1 75 præsentation af Red Bull. Christian Horner
Copyright Red Bull Contentpool
”Jeg vil helst ikke være med til det møde”, udtaler Ralf Schumacher. ”Max [Verstappen] er utålmodig – med rette.”
”Det ville heller ikke undre mig, hvis der allerede forhandles [med Verstappen i baggrunden af andre teams]. Man bliver nødt til at se, hvad der sker næste år, hvor der kommer en helt ny bil og en ny motor. Og lige nu kan man ikke få den nuværende kombination med Adrian Neweys konstruktion til at virke.”
Spørgsmålene som Red Bull bliver nødt til at behandlet på mødet på torsdag er ud over deres kørere Lawson og Tsunoda også, hvordan man kan forbedre bilen, og hvad man skal gøre, hvis Max Verstappen pludseligt ikke længere har tålmodighed til at vente længere på en bedre bil.