• Forside

Nye dækmarkeringer forventes at blive accepteret

Bridgestone har siden Melbourne, arbejdet hårdt på at finde ud af hvilken dækmarkering der skal bruges. Den lille hvide pril skal væk og erstattes med en mere synlig markering. Og nu ser det ud til, at løsningen er fundet.

Af: (@bmf1.dk) d. 31/3 2007 klokken 21:03

Den japanske dæk-fabrikant Bridgestone, blev efter det australske Grand Prix, kritiseret kraftigt for deres mildt sagt dårlige markering af dækkene. Det var simpelthen for svært at se, hvilke teams der kørte med hvilke dæk. Noget der medførte megen forvirring i adskillige kommentator-bokse.

Først prøvede man med den lille hvide prik.

Men firmaet har taget kritikken til sig. Gennem test-ugen på Sepang, har bridgestone forsøgt sig med flere muligheder, blandt andet en klar rød plet, og to forskellige metoder til at male rillerne i dækkene.

Så prøvede man med en lidt større rød prik.

Resultatet ser ud til, at blive en smal hvid stribe på den anden inderste rille, hele vejen rundt om dækket. Takuma Sato fra Super Aguri teamet, prøvede den nye markering og det så vellykket ud.

Bridgestone håber at de har fundet den rigtige metode og nu er det bare at få FIA med på ideen. Og chefen for dækudvikling, Hirohide Hamashima, håber ikke, at den nye markering kun bliver en midlertidig løsning.

Og nu ser det ud til at det bliver denne løsning her, som Takuma Sato afprøver

"Vi arbejder på en langsigtet løsning, så denne markering ikke kun er til næste løb," siger Hamashima. "Vi har tid til at forberede os til løbet, da vi bliver her efter test, men op til løbene, må vi allokere arbejdet til dæk-tilpasseren fra onsdagen og frem. Som det er nu, arbejder vi på det," slutter Hamashima.

Det menes, at det kan tage hele to dage for arbejderne, at male den hvide stribe på alle dækkene, op til løbene.

Læs også her