• Forside

FIA dropper ideer til kommende reglement

FIA er i gang med at skrive det tekniske reglement til 2008 sæsonen. Der har været flere gode forslag, men de fleste er blevet droppet igen. Dermed går vi glip af slicks dæk i Formel 1, som ellers var planlagt.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 1/4 2007 klokken 09:04

Vi kender ikke den direkte årsag til dette, da det hed sig at med en enkelt dækleverandør så ville man kunne indføre slicks og dermed skabe nogle muligheder for flere overhalinger. Men FIA har bekendtgjort, at det ikke bliver til noget.

Man kan formode, at det skyldes mærkningen af dæk, der er noget sværere på slicks dæk i den udgave, som Bridgestone tilsyneladende har besluttet.

Men det er ikke kun slicks vi går glip af.

Bridgestone dækmarkering

I starten af 90’erne reducerede man bredden på Formel 1 biler fra 2.0 meter til 1.8 meters bredde. Det gjorde man blandt andet for at gøre det nemmere at overhale for der skal ikke meget fantasi til, at hvis man gør banen 40 cm bredere, er der mere plads til at overhale. Det ville også nedsætte en del af den downforce bilerne kunne generere.

For at skabe større muligheder for overhalinger er det blevet foreslået at vende tilbage til de 2 meters bredde. Hvordan hænger det så sammen med, at man oprindelig gjorde bilerne mindre. Jo de 20 cm ekstra skulle bruges til at give bilerne mulighed for at skabe mere mekanisk grip, men det forslag er også blevet droppet.

Et billed af Nelson Piquet fra Monacos Grand Prix I 1986. Dengang med turbomotor, 2 meters bredde og store slicks dæk

Et forslag om en reducering af minimumsvægten fra 605 kg til 550 kg er også blevet droppet, men FIA vil opbløde motorfrysningen, så der bliver mulighed for at modificere flere elementer i 2008.

Det tekniske reglement er nu færdiggjort. Det kan læses på FIa's hjemmeside.