• Forside

Bourdais igen testkører for Toro Rosso

Så er den tredobbelte Champ Car mester Sebastien Bourdais på vej tilbage til Formel 1. Vi har netop fået oplyst, at franskmanden skal teste for Scuderia Toro Rosso fra og med næste uge. Vi åbner hermed for spekulationerne om Bourdais som fast F1-kører.

Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 13/5 2007 klokken 12:05

Fra næste uge skal Sebastien Bourdais teste for Scuderia Toro Rosso, som franskmanden i øvrigt testede for i Jerez sidste vinter. Naturligvis er der hermed igen åbnet for spekulationer om Bourdais som fast kører i Formel 1.

Teamejer Gerhard Berger er helt åben omkring emnet og oplyser, at franskmanden er i spil omkring teamets planer for 2008. Berger afviser dog, at næste uges testkørsler på Paul Ricard skal ses som et endeligt ’go’ som fast mand.

Sebastien Bourdais tester for STR i Jerez. Bliver han fast mand i 2008?

”Vi holder stadig øje med ham,” siger Berger. ”Men vi tager ingen beslutning om vores 2008-kørere før i midten af denne sæson.”

OM SKRIBENTEN

Peter fra BMF1 Peter har været en del af BMF1 næsten siden starten og er især kendt for sin faste serie af Kevin-interviews.