• Forside

Op og ned hos Renault

Monaco er en speciel bane. Enten er man god eller også klarer man sig dårligt. Sådan var det også i dag, hvor Giancarlo Fisichella kørte sæsonens bedste resultat hjem efter sæsonens bedste kvalifikationen. Heikki Kovalainen startede og sluttede langt nede.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 27/5 2007 klokken 20:05

Giancarlo Fisichellas løb må have været det hårdeste af alle køreres i dag for Giancarlo Fisichella var ikke i stand til at følge med Felipe Massa eller de to McLaren kørere, og ingen kørere efter Fisi kunne følge den populære gadekriger.

Giancarlo Fisichella startede og sluttede på plads 4.

”Det var et godt resultat for mig og teamet, og inspirerende for fremtiden. Vi kan være stolte over det arbejde vi har lavet denne weekend, og takke alle fra fabrikken for deres hårde arbejde. Bilen havde mere grip med den nye vinge, og mere konstant. Jeg er glad for det løb jeg kørte. Jeg pressede på de første to stints indtil min placering var sikkert. ”

”Det var rart at slutte foran BMW for første gang i år, og nu har vi tid til at arbejde på fabrikken og skabe yderligere fremgang. Canada er en bane, der passer godt til mig, så forhåbentlig kan vi tage endnu et skridt frem der. ”

Hekki Kovalainen i Löews Hairpin

Heikki Kovalainens løb var derimod ’helt i autoværnet’. Heikki startede fra plads 15 og sluttede to placeringer bedre i en ubrugelig 13. Plads efter at have ligget efter kvalifikationskammeraten David Coulthard indtil hans første og eneste pit stop.

“Jeg tror dette er en god weekend for mig at glemme. Den startede ikke godt, kvalifikationen var svært og jeg var ikke i stand til at køre mig frem i løbet. Jeg lå bag Coulthard i første stint og kom først forbi efter pit stoppet, og pressede på efter dette, men det var ikke nok til at indhente nogle forankørende.”

”Til sidst skete der noget med motoren, og jeg mistede næsten al power og drive. Det gør det endnu mere frustrerende, da bilen føltes god denne weekend, men når det blev kritisk lykkedes det ikke for mig. Jeg formoder løbet blev ødelagt lørdag, men det er historie nu. Nu er det tid til at se frem mod Canda, hvor jeg tror vi kan forvente en mere konkurrencedygtigperformance. Det er endnu en ny bane for mig, og jeg ser frem til at køre på den.”

Flavio Briatore var bestemt tilfreds med Giancarlos løb og beviset på, at Renault har haft noget fremgang. Heikki Kovalainens løb var sådan lidt mere i glemmebogen. Et sammenstød med muren betød et ekstra pit stop til Heikki for at få skiftet et langsomt punkterende bagdæk.

Pat Symonds sagde efter løbet, at man nu vil se på, hvad der skete med Heikki Kovalainens motor, der tabte pusten i slutningen af løbet, men at han også var rimelig tilfreds med weekenden.