• Forside

Trulli med pink hjelm i Canada

Normalt når en farve erstattes af pink, så er det til fordel for brystkræft. Således så vi tidligere i år FC København spille med lyserøde trøjer. I IRL serien kører Scott Dixon som regel et løb klædt i lyserødt, og i Canada kører Jarno Trulli med pink hjelm.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 7/6 2007 klokken 11:06

Men det har ikke noget med brystkræft at gøre denne gang. Derimod er det en hyldest til vinderen af det netop afviklede Giro d’Italia Danilo di Luca. Danila di Luca er barndomsven med Jarno Trulli. De kommer begge fra den lille by Pescara i det centrale Italien.

Jarno Trulli hylder hjelmen med pink hjelm og efter sigende en pink kørerdragt. Det finder vi dog først ud af i morgen, når den første træning går i gang. Giro d’Italia er specielt i forhold til Tour de France ved at den førende bærer en pink trøje frem for en gul.

Jarno Trulli vil i Canada køre med en pink hjelm

Jarno Trulli citeres i det italienske Gazzetta dello Sport.

”Danilo ved, at han kan besøge mig ved et Grand Prix hvornår han skulle have lyst – og måske vil jeg prøve at skabe en test i min Formel 1 bil til ham.”

Jarno Trulli er kendt for at skifte bemalingen ud på sin hjelm ofte. Således har han kørt med blomster på sin hjelm i forbindelse med et tidligere japansk Grand Prix.