• Forside

Alonso bryder tavshedsløftet

Fernando Alonso og Lewis Hamilton lavede for nylig en aftale om at de kun ville udtale sig om hinanden, når den anden part var til stede. Denne aftale vælger Fernando Alonso nu at bryde, allerede efter en uge.

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 26/6 2007 klokken 11:06

Fernando Alonso vil ikke være bundet af aftaler, som den han ellers var med til at indgå med Lewis Hamilton i sidste uge, efter de mange kontroversielle udtalelser de to imellem.

Formålet ved at indgå aftalen om ikke at udtale sig om den anden, når han ikke var til stede var, at man skulle undgå misforståelser og misfortolkninger.

Men det er spanieren åbenbart ligeglad med.

”Lewis er meget heldig med at have det forspring han har,” udtalte Fernando Alonso. ”I Monaco var han flere gange ude og røre barrieren, hvilket man normalt udgår af. Men han var heldig.”

”Jeg har altid udtalt mig om Lewis, og det er der intet der skal ændre ved. Men der er ikke tale om en intern krig mellem os to,” tilføjede spanieren, der også mener, at Lewis Hamilton var særdeles heldig med sit første pitstop i Canada, der gav ham en kæmpe forspring.

”Jeg har selv været utrolig heldig gennem tiden, men før eller senere vil hans held også ende,” sluttede Fernando Alonso, uden den store bitterhed.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER