• Forside

Monza dag 2: McLaren bedst

De to McLaren-piloter, Fernando Alonso og Lewis Hamilton, var de to hurtigste kørere på andendagen for Monza-testen, forud for løbet om halvanden uge.

Af: (@bmf1.dk) d. 29/8 2007 klokken 21:08

Testen foregik som den slags normalt gør, uden de store vanskeligheder. Og McLaren fik endnu en gang vist - for anden dag i træk - hvor skabet skulle stå. Fernando Alonso hurtigst med Lewis Hamilton lige efter.

Vejret spillede ikke den store rolle i dag, selvom der dog kom en mindre byge midt på dagen. Til gengæld gik Mark Webber´s Red Bull i stå, da der foran ham var stoppet en Super Agrui med Takuma Sato bag rattet.

Som sagt, ikke den store dramatik, men det er dog værd at nævne, at Alonso var et sekund hurtigere i dag end Hamilton var i går. En indikation om magtforholdet i teamet? Eller bare en ren tilfældighed?

BMW´s Nick Heidfeld var atter den tredje hurtigste mand, mens italienske Jarno Trulli overraskede og blev fjerde hurtigst.

Kimi var femmer, 0.6 sekund efter Alonso, derefter kom Kovalainen, Vettel og Wurz. Webber blev 10´er, Sato 11 og Sutil 12.

Kører Team Tid Omg.
Fernando Alonso McLaren 1:23.155 49
Lewis Hamilton McLaren 1:23.454 49
Nick Heidfeld BMW-Sauber 1:23.725 84
Jarno Trulli Toyota 1:23.759 60
Kimi Räikkönen Ferrari 1:23.773 59
Heikki Kovalainen Renault 1:24.093 76
Sebastian Vettel Toro Rosso 1:24.266 101
Alexander Wurz Williams 1:24.356 71
Christian Klien Honda 1:24.595 92
Mark Webber Red Bull 1:24.701 83
Takuma Sato Super Aguri 1:24.976 80
Adrian Sutil Spyker 1:25.278 76