• Forside

Aguri Suzuki annoncerer tilbagetrækning

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 23/2 2006 klokken 10:02

Chefen for det nye Super Aguri Formel 1 hold har udtalt, at han forventer at trække sig tilbage fra stillingen som teamchef i år 2011.

Japaneren, der nyder stor respekt i Japan for blandt andet at have været den første japanske Formel 1 kører på podiet på Suzuka (1990), siger at beslutningen skyldes, at han er træt.

Forståeligt nok for Aguri Suzuki har ikke ligget på den lade side efter, at han stoppede Formel 1 karrieren hos Ligier efter 1995 sæsonens afslutning.

Japaneren fungerer som teamchef til Super Aguri IRL holdet, der deler base med Adrian Fernandez Racing IRL holdet. Som teamchef og holdejer i den japanske Super GT serie og nu også som teamchef i det krævende Formel 1.


Aguri Suzuki vil trække sig tilbage i 2011, når han fylder 50 år

Grunden til året 2011 skyldes, at Aguri Suzuki fylder 50 år dette år. Selv siger Aguri: "Jeg er træt og jeg ønsker at bruge min tid på andre ting.”

Aguri Suzuki håber, at hans Super Aguri F1 hold ligger i top 3 mesterskabet, når han trækker sig tilbage.