• Forside

Hamilton: Jeg bliver verdensmester i år

Selvom Lewis Hamilton fik sat sit mesterskab over styr, da han kørte af banen i Kina, på vej i pitten, er det unge engelske McLaren håb stadig storfavorit til at tage titlen i første forsøg. ”Jeg bliver verdensmester i år.”

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 8/10 2007 klokken 11:10

Det kunne næppe være mere ærgerligt for Lewis Hamilton at udgå som følge af en så dum fejl, som det var tilfældet i Kina, men det er glemt nu og han fokusere nu kun på, at tage det sidste skridt mod verdensmesterskabet i Brasilien.

”Det var super ærgerligt at det ikke skulle lykkes for mig i Kina, men jeg er sikker på, at jeg nok skal sikre mig mesterskabet i år,” udtaler Lewis Hamilton, der slet ikke vil give andre skylden for sit uheld.

Der er mange, der efter Kinas Grand Prix, har udnævnt Fernando Alonso som favorit til at tage titlen igen, men det er Lewis Hamilton ikke enig i.

”Mesterskabet er ikke lukket endnu, men jeg er stadig foran de andre to,” kom det roligt fra den unge brite. ”Men det skal da nok gå hen og blive et spændende løb i Brasilien.”

Lewis Hamilton vil dog være lidt tilbageholdende i kampen, men selvfølgelig også holde øje med de to andre titelkandidater, når verdensmesterskabet bliver afgjort om to uger i Brasilien.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER