• Forside

Yuji Ide testdebuterede i går

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 23/2 2006 klokken 11:02

I går fik Formel 1’s nyeste medlem sin testdebut på banen i Barcelona. Yuji Ide hedder den 31-årige kører, som skal være Takuma Satos holdkammerat i år og den som skal kvalificere sig til en Super Licens hurtigst muligt.

Debuten var acceptabel. Yuji Ide var godt nok ni sekunder efter de hurtigste, men stadig hurtigere end Takuma Satos SA05 testdebut dagen før, og det blev til 44 omgange med en tid på 1.24.455 som den hurtigste.


Yuji Ide tester SA05

Mark Preston fra Super Aguri fortalte om: ”I dag var det Yuji’s første omgange i en Formel 1 bil ved en officiel test. Hovedformålet var at give ham en chance for at vænne sig selv til de kræfter og den downforce man har til rådighed i Formel 1, og så at køre nogle flere kilometer ind SA05 bilen."

"Et elektronisk problem stoppede dog testen, men Yuji kørte 44 omgange, hvilket er lovende for fremgangen for holdet.”

I dag (torsdag) er sidste dag Super Aguri er i Barcelona i denne omgang. Takuma Sato og Yuji Ide skal deles om bilen i dag, så forhåbentlig holder bilen længere end de første to dage.