Karun Chandhok ser hans nej til Formel 1 i 2008 som en langsigtet investering. Karun Chandhok siger
”Der var tre muligheder i Formel 1 næste år inklusiv et løbssæde. Men det er vigtigt for mig at se på det langsigtet. Hvis jeg går til Formel 1 og kører et år, så er det måske alt hvad jeg får ud af det, men hvis jeg gør det godt i GP2 næste år og slutter i top fem, så vil det være meget mere givende for resten af min karriere.”
Karun Chandhok forventer dog at teste i Formel 1 mindst en gang i 2008. Force India teamejer Vijay Mallya har flere gange udtalt, at nationalitet ikke nødvendigvis giver et løbssæde hos ham. Han er derfor glad for, at Karun Chandhok tænker langsigtet.
”Jeg tror han er mindst et år væk fra Formel 1 endnu.”
Karun Chandhok i hans Durango racer
”Jeg ved, at han er dedikeret til GP2 i 2008, så vi får se, hvordan han præsterer.”
Fornuftigt valg af Karun Chandhok mener denne skribent. Bortset fra sejren i sprintløbet på Spa, så har resultaterne Karun Chandhok har leveret i år ikke været prangende.
Karun Chandhok fejrer sin første og foreløbig eneste GP2 sejr
Hans valg viser dermed, at han ikke ønsker et rygte som endnu en betalingskører, som kun kom i Formel 1 fordi han er inder, og så er han ude efter et forfærdeligt debutår på grund af manglende erfaring.