- Forside
Dagen Derpå - Brasilien
Finale løbet i Brasilien havde alt det en finale skulle have. Der var uheld, sammenstød, crashes, drama, overhalinger, overraskelser og meget andet. Verdensmesteren blev fundet og her kan du læse, hvordan jeg så løbet.
Af: (@bmf1.dk) d. 23/10 2007 klokken 20:10
Troede I det blev kedeligt? Nej, vel? Finalen i Brasilien, blev lige så nervepirrende og ude-på-kanten-af-sædet, som jeg havde håbet på. Faktisk ærgrede jeg mig en del over, at jeg havde sagt ja til at kommentere løbet, for det her var lige til en pose popcorn og cola. Eller et par hotdogs og en håndfuld af de kolde, alt efter smag.
Jeg vil ikke kede jer med at gentage løbet, heller ikke hvem der sluttede hvorhenne. Denne artikel handler lige så meget, om hvilke reaktioner der var i forbindelse med løbet, som den handler om en slags konklusion for hele sæsonen.
Jeg havde lagt mit indre barn tidligt i seng i søndags. Han var ikke meget for det, men nu var det på tide at drengerøven og jeg fik lidt kvalitetstid sammen. Derfor gjorde jeg noget usædvanligt. Jeg knappede en øl op og selvom jeg er imod at indtage alkohol på jobbet, så gjorde jeg altså en undtagelse. Det var jo finalen, for søren!
Det blev til en enkelt til finalen
Ok. Til det vigtige. Før starten gik, havde jeg spekuleret i mange forskellige vinkler. Ville Kimi Räikkönen tage starten, hvis nu Felipe Massa "kiksede" sin? Kunne Lewis Hamilton lave en drømmestart og skære sig indenom Kimi? Og hvad med Alonso? Han startede fra en fjerdeplads! Og banen var en typisk Ferrari-bane. Uha, det så ikke godt ud for McLaren.
Første venstre-sving. Bilerne kæmper om placeringer og det lykkes Felipe Massa at holde Kimi bag sig. Et kort øjeblik ser det ud til at Kimi lige mister en smule af bagenden, men han redder den. Hamilton derimod, var underlig fraværende lige der. Fernando Alonso er treer, mens de er på vej ned af den anden langside.
Så sker det! Øjeblikket hvor Lewis mister titlen! Sådan ser drengerøven i hvert fald på det. Jeg er tilbøjelig til at give ham ret. Lewis bremser for sent og kører bredt ud af banen og mister fire placeringer. Ja, jo, det kunne der være noget om. Senere kommer englænderen til at trykke på en forkert knap, og systemet må rebootes.
Starten på det brasilianske Gp 2007
Gloserne der flyver ud af munden på drengerøven, er sjældent set, selv for en havnearbejder. "Hvad ****** laver idioten," skriger han til mig. "Neeeej, der mistede han titlen," råber han. Ja, ja, tænker jeg. Lad os nu se. Jeg lader som om, jeg har meget travlt, hvilket ikke er helt løgn.
Jeg skriver og skriver og holder hele tiden øje med, hvad der sker og opdaterer de fire sider jeg ellers har kørende samtidig med.
Fisichella og Yamamoto crasher voldsomt. Jeg når ikke at se det, for drengerøven er i sin egen verden nu. Det var meningen han skulle sige til, når der skete noget, men han er som forsvundet ind i en anden verden.
Jeg ærgrer mig over at Renault har haft så dårlig en sæson. Det er så super-synd for dem. de har haft alle chancer for at kunne gøre det bedre. En af feltets mest rutinerede, faldt i gennem. Ok, de slutter nummer tre i konstruktørmesterskabet, men alligevel. Der er langt fra de dobbelte mestre, til dem vi så i søndags.
Giancarlo Fisichella kolliderer med Sakon Yamamoto. Brasilien 2007
Mon de skiller sig af med Giancarlo efter denne sæson? Et eller andet sted håber jeg det, for ærligt talt har han aldrig rigtig været min kop te. Eller min kop hyldebær-saft, igen alt efter smag. Der skal vel være plads til Alonso?
Jeg begynder at se løbet for det det er. Et racerløb. For der bliver kørt til den, gør der.
Dette handler om rent race, om at opleve en finale, som vi sjældent har oplevet den før. Jeg mener, se bort fra spiondramaet, den interne konflikt hos McLaren, appellerne, politikken, og se løbet som det det er. Eller var. Rendyrket race. Endelig.
En person jeg tidligere har rost, er Nico Rosberg. Han er i mine øjne, fremtiden for Formel 1. Han kan køre, han tør tage chancerne, men skaber dem også selv. Han har mod og han kører som en erfaren pilot. Ok, jeg har også været ude med riven, blandt andet i Bahrain, hvor jeg beskyldte ham for at lave dumme rookie-fejl. Men helt ærligt, så var de kommentarer vel på sin plads?
Skiftet kommer, da Felipe Massa går i pit. Det er nu at Kimi skal køres i stilling til titlen. Jeg forventede egentlig, at Kimi ville følge kort efter, men han tager tre omgange mere og får kørt den fornødne tid ind, så da han går i pit, er han forbi den lille brasilianer. En perfekt strategi af teamet og perfekt sat af Kimi, der absolut var dagens bedste mand på gridden.
Lewis Hamilton mistede muligheden for at vinde verdensmesterskabet, da hans bil satte ud et øjeblik under det brasilianske GP
Han lavede ingen fejl og han ventede på sin chance. Han vidste, at Massa ville give ham sejren, uanset om der fandtes nogle team-ordrer eller ej. Selvfølgelig ville Massa da give ham sejren. Hvorfor ikke?
Alonso er blevet lagt på køl. Hans McLaren kan ikke følge med de førende, og han falder tilbage, omgang efter omgang. På et tidspunkt er han over tre sekunder langsommere end Felipe Massa, på en enkelt omgang, og jeg tænker: Nu sker det samme for Alonso, som der skete for Hamilton, da hans bil satte ud.
Men det sker ikke. Alligevel er der så mange følelser i mig, der er i konflikt med hinanden. Ønsker jeg at Alonso skal blive den kun tredje person, der har vundet tre mesterskaber i træk? Han er jo en kanon-dygtig kører, ingen tvivl derom. Men er han den rette mester? Det var han i ´05 og ´06, men jeg tvivler efterhånden.
Kimi Räikkönen vinder det brasilianske Gp og verdensmesterskabet 2007
Og Hamilton. Kære Lewis Hamilton, som jeg elskede lige fra første færd. Nej, ikke fordi alle andre også roste manden til skyerne, for den forklaring er for letkøbt. Tro det bare, men det er sandheden. Jeg undede ham virkelig at vinde titlen i søndags, men som jeg ser det, så er der to ting forkert: Han sad i den forkerte bil og han mistede selv titlen.
Jeg har haft umådeligt let ved at holde med McLaren tidligere. De har kæmpet med, da Mika Hakkinen tabte til Schumacher i 2000. Året efter var det Coulthard der var teamets favorit, da Hakkinen var blevet mæt.
Og da Kimi Räikkönen kom til teamet og blev toer i mesterskabet i 2003. Og alle sammenbrudene. Motorstop. Fejl på fejl. Bagvinger der blev slynget af. Close-encounters med dækbarrierer. Jo, jeg havde nemt ved at holde af teamet dengang.
Men i år, med de problemer der har været, så er jeg vældig glad for, at Kimi for en gangs skyld sad i den rigtige bil. Og jeg er ikke Ferrari-fan.
Der var jo også andre biler på banen, lad os ikke glemme det. Vi havde som før nævnt, en ekstremt godt kørende Nico Rosberg, der leverede varen. Mon ikke Sir Frank kunne tænke sig at give lidt ekstra i lønposen?
Nick Heidfeld i midten omgivet af Vettel og Mark Webber. Japans GP 2007
Og Heidfeld og Kubica, der som to hvide hajer, gennem hele sæsonen har ligget på lur og BAM! Slået til, når man mindst ventede det. Herligt race af de to, og personligt forventer jeg mig meget af Kubica til næste år.
Øv, øv og øv, for en Honda! At de to kørere har haft en dårlig sæson, er der vist tærsket nok langhalm på, men at de guhjælpemig fortsætter til næste år, er udenfor min fatteevne. Det kan da ikke være fordi de ønsker at hjælpe teamet med at udvikle og forbedre bilen. Lad dog nogle andre gøre det og kom så ud og kør noget bil! Altså.....
Ok, jeg vil ikke give hvert enkelt team en karakter, for det er der andre der er bedre til end mig. Jeg vil bare slutte med at sige, at jeg takker for de mange timer jeg har tilbragt sammen med mine vener, Felipe, Nick, Rubens, Kimi og alle de andre, samt jer kære læsere, der har givet mig en masse god feedback.
Tak for denne sæson og vi ses til næste år!
Ferrari sejrsfest kan ende som en begravelsesfest
Jeg vil ikke kede jer med at gentage løbet, heller ikke hvem der sluttede hvorhenne. Denne artikel handler lige så meget, om hvilke reaktioner der var i forbindelse med løbet, som den handler om en slags konklusion for hele sæsonen.
Jeg havde lagt mit indre barn tidligt i seng i søndags. Han var ikke meget for det, men nu var det på tide at drengerøven og jeg fik lidt kvalitetstid sammen. Derfor gjorde jeg noget usædvanligt. Jeg knappede en øl op og selvom jeg er imod at indtage alkohol på jobbet, så gjorde jeg altså en undtagelse. Det var jo finalen, for søren!
Ok. Til det vigtige. Før starten gik, havde jeg spekuleret i mange forskellige vinkler. Ville Kimi Räikkönen tage starten, hvis nu Felipe Massa "kiksede" sin? Kunne Lewis Hamilton lave en drømmestart og skære sig indenom Kimi? Og hvad med Alonso? Han startede fra en fjerdeplads! Og banen var en typisk Ferrari-bane. Uha, det så ikke godt ud for McLaren.
Første venstre-sving. Bilerne kæmper om placeringer og det lykkes Felipe Massa at holde Kimi bag sig. Et kort øjeblik ser det ud til at Kimi lige mister en smule af bagenden, men han redder den. Hamilton derimod, var underlig fraværende lige der. Fernando Alonso er treer, mens de er på vej ned af den anden langside.
Så sker det! Øjeblikket hvor Lewis mister titlen! Sådan ser drengerøven i hvert fald på det. Jeg er tilbøjelig til at give ham ret. Lewis bremser for sent og kører bredt ud af banen og mister fire placeringer. Ja, jo, det kunne der være noget om. Senere kommer englænderen til at trykke på en forkert knap, og systemet må rebootes.
Gloserne der flyver ud af munden på drengerøven, er sjældent set, selv for en havnearbejder. "Hvad ****** laver idioten," skriger han til mig. "Neeeej, der mistede han titlen," råber han. Ja, ja, tænker jeg. Lad os nu se. Jeg lader som om, jeg har meget travlt, hvilket ikke er helt løgn.
Jeg skriver og skriver og holder hele tiden øje med, hvad der sker og opdaterer de fire sider jeg ellers har kørende samtidig med.
Fisichella og Yamamoto crasher voldsomt. Jeg når ikke at se det, for drengerøven er i sin egen verden nu. Det var meningen han skulle sige til, når der skete noget, men han er som forsvundet ind i en anden verden.
Jeg ærgrer mig over at Renault har haft så dårlig en sæson. Det er så super-synd for dem. de har haft alle chancer for at kunne gøre det bedre. En af feltets mest rutinerede, faldt i gennem. Ok, de slutter nummer tre i konstruktørmesterskabet, men alligevel. Der er langt fra de dobbelte mestre, til dem vi så i søndags.
Mon de skiller sig af med Giancarlo efter denne sæson? Et eller andet sted håber jeg det, for ærligt talt har han aldrig rigtig været min kop te. Eller min kop hyldebær-saft, igen alt efter smag. Der skal vel være plads til Alonso?
Jeg begynder at se løbet for det det er. Et racerløb. For der bliver kørt til den, gør der.
Dette handler om rent race, om at opleve en finale, som vi sjældent har oplevet den før. Jeg mener, se bort fra spiondramaet, den interne konflikt hos McLaren, appellerne, politikken, og se løbet som det det er. Eller var. Rendyrket race. Endelig.
En person jeg tidligere har rost, er Nico Rosberg. Han er i mine øjne, fremtiden for Formel 1. Han kan køre, han tør tage chancerne, men skaber dem også selv. Han har mod og han kører som en erfaren pilot. Ok, jeg har også været ude med riven, blandt andet i Bahrain, hvor jeg beskyldte ham for at lave dumme rookie-fejl. Men helt ærligt, så var de kommentarer vel på sin plads?
Skiftet kommer, da Felipe Massa går i pit. Det er nu at Kimi skal køres i stilling til titlen. Jeg forventede egentlig, at Kimi ville følge kort efter, men han tager tre omgange mere og får kørt den fornødne tid ind, så da han går i pit, er han forbi den lille brasilianer. En perfekt strategi af teamet og perfekt sat af Kimi, der absolut var dagens bedste mand på gridden.
Han lavede ingen fejl og han ventede på sin chance. Han vidste, at Massa ville give ham sejren, uanset om der fandtes nogle team-ordrer eller ej. Selvfølgelig ville Massa da give ham sejren. Hvorfor ikke?
Alonso er blevet lagt på køl. Hans McLaren kan ikke følge med de førende, og han falder tilbage, omgang efter omgang. På et tidspunkt er han over tre sekunder langsommere end Felipe Massa, på en enkelt omgang, og jeg tænker: Nu sker det samme for Alonso, som der skete for Hamilton, da hans bil satte ud.
Men det sker ikke. Alligevel er der så mange følelser i mig, der er i konflikt med hinanden. Ønsker jeg at Alonso skal blive den kun tredje person, der har vundet tre mesterskaber i træk? Han er jo en kanon-dygtig kører, ingen tvivl derom. Men er han den rette mester? Det var han i ´05 og ´06, men jeg tvivler efterhånden.
Og Hamilton. Kære Lewis Hamilton, som jeg elskede lige fra første færd. Nej, ikke fordi alle andre også roste manden til skyerne, for den forklaring er for letkøbt. Tro det bare, men det er sandheden. Jeg undede ham virkelig at vinde titlen i søndags, men som jeg ser det, så er der to ting forkert: Han sad i den forkerte bil og han mistede selv titlen.
Jeg har haft umådeligt let ved at holde med McLaren tidligere. De har kæmpet med, da Mika Hakkinen tabte til Schumacher i 2000. Året efter var det Coulthard der var teamets favorit, da Hakkinen var blevet mæt.
Og da Kimi Räikkönen kom til teamet og blev toer i mesterskabet i 2003. Og alle sammenbrudene. Motorstop. Fejl på fejl. Bagvinger der blev slynget af. Close-encounters med dækbarrierer. Jo, jeg havde nemt ved at holde af teamet dengang.
Men i år, med de problemer der har været, så er jeg vældig glad for, at Kimi for en gangs skyld sad i den rigtige bil. Og jeg er ikke Ferrari-fan.
Der var jo også andre biler på banen, lad os ikke glemme det. Vi havde som før nævnt, en ekstremt godt kørende Nico Rosberg, der leverede varen. Mon ikke Sir Frank kunne tænke sig at give lidt ekstra i lønposen?
Og Heidfeld og Kubica, der som to hvide hajer, gennem hele sæsonen har ligget på lur og BAM! Slået til, når man mindst ventede det. Herligt race af de to, og personligt forventer jeg mig meget af Kubica til næste år.
Øv, øv og øv, for en Honda! At de to kørere har haft en dårlig sæson, er der vist tærsket nok langhalm på, men at de guhjælpemig fortsætter til næste år, er udenfor min fatteevne. Det kan da ikke være fordi de ønsker at hjælpe teamet med at udvikle og forbedre bilen. Lad dog nogle andre gøre det og kom så ud og kør noget bil! Altså.....
Ok, jeg vil ikke give hvert enkelt team en karakter, for det er der andre der er bedre til end mig. Jeg vil bare slutte med at sige, at jeg takker for de mange timer jeg har tilbragt sammen med mine vener, Felipe, Nick, Rubens, Kimi og alle de andre, samt jer kære læsere, der har givet mig en masse god feedback.
Tak for denne sæson og vi ses til næste år!