• Forside

Barcelona test dag 2 – Farvel igen Schumi

Michael Schumacher besatte på andendagen af vintersæsonens første test på ny plads nummer 1. Det på en dag, hvor ikke færre end 21 kørere kørte test. Dermed siger vi farvel til Michael Schumacher igen, som ikke skal teste mere i år.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 15/11 2007 klokken 13:11

21 kørere, med ikke færre end tre forskellige kørere hos Force India, deltog i testen på Circuit de Catalunya i går. Hurtigst var på ny Michael Schumacher, mens Heikki Kovalainen pustede dagens nummer 2 i nakken.

Igen var der flere nye navne og nye konstellationer på banen. Luca Filippi havde skiftet Super Nova GP2 raceren ud med Hondas hvide hybridbil. Hondas tidligere testkører Christian Klien forsøgte sig hos Force India, og det gjorde fyrede Vitantonio Liuzzi også.

Gary Paffett og Karun Chandhok testede også i dag for McLaren henholdsvis Red Bull Racing. Nico Rosberg vendte gårsdagens slutresultat rundt og sluttede foran Kazuki Nakajima i den anden Williams racer.

Michael Schumacher satte for anden i træk hurtigste tid i F2007

Franck Montagny og Jarno Trulli testede for Toyota, og Jenson Button var tilbage hos Honda, hvor han kørte sideløbende med Luca Filippi. Jarno Trulli testede 2008-stumper, mens Franck Montagny kørte med den nye standard ECU.

GP2 køreren Luca Filippi tester Hondas hybridbil

Stort set alle kørere siger, at de nyder at køre uden traction control, hvilket tegner godt for 2008.

Vitantonio Liuzzi tester for Force India

Gårsdagens tider er leveret af Autosport.
Plads Kører Team Omgangstid Antal omg.
1. Mi.Schumacher Ferrari 1:21.486 90
2. Pedro de la Rosa McLaren-Mercedes 1:21.857 60
3. Heikki Kovalainen Renault 1:21.894 65
4. Felipe Massa Ferrari 1:22.044 56
5. Gary Paffett McLaren-Mercedes 1:22.293 57
6. Nico Rosberg Williams-Toyota 1:22.333 64
7. David Coulthard Red Bull-Renault 1:22.555 74
8. Nick Heidfeld BMW-Sauber 1:22.946 102
9. Kazuki Nakajima Williams-Toyota 1:23.031 77
10. Sebastian Vettel Toro Rosso-Ferrari 1:23.187 74
11. Karun Chandhok Red Bull-Renault 1:23.255 57
12. Jenson Button Honda 1:23.358 79
13. Jarno Trulli Toyota 1:23.465 54
14. Robert Kubica BMW-Sauber 1:23.488 37
15. Anthony Davidson Super Aguri-Honda 1:23.547 80
16. Luca Filippi Honda 1:23.596 74
17. Sebastien Bourdais Toro Rosso-Ferrari 1:23.753 72
18. Franck Montagny Toyota 1:23.977 45
19. Christian Klien Force India-Ferrari 1:24.446 56
20. Adrian Sutil Force India-Ferrari 1:24.537 105
21. Vitantonio Liuzzi Force India-Ferrari 1:24.555 55


Testen i Barcelona slutter i dag. Igen med flere nye navne på banen.