• Forside

Stepney-sagen optrappes yderligere

Sagen om sabotage fra en tidligere Ferrari-medarbejder er langt fra slut. Nye beviser i den såkaldte Stepney-gate skandale, lægger yderligere pres på hovedpersonen.

Af: (@bmf1.dk) d. 22/11 2007 klokken 11:11

Nigel Stepney er en mand med meget på samvittigheden for tiden. Han er under anklage for at sabotere Ferrari-racerne med et mystisk hvidt pulver, noget han selv pure har afvist, men nye beviser kan opretholde anklagen.

'La Gazzetta dello Sport', den italienske sportsavis, beretter, at universitetet i Modena endelig har analyseret det hvide pulver man har fundet i Kimi Räikkönen´s F2007-racer, og sammenlignet det med rester af hvidt pulver, fundet i Nigel Stepney´s bukser.

Ifølge denne analyse, matcher de to prøver, der indeholder phosfat og calcium, hinanden.

Dette kan være den rygende pistol, der fælder Stepney. Han har tidligere nægtet at have noget at gøre med de berømte 780 siders Ferrari-materiale, som på mystisk vis dukkede op hos Mike Coughlan, og nu er anklagemyndigheden altså ved at kunne skrive endnu et kapitel i sagaen.