Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 23/11 2007 klokken 15:11
Der er ikke mange der er i tvivl om, at Michael Schumacher stadig har det der skal til, efter at han viste vejen i Barcelona i sidste uge.
Men der er heller ikke mange, som tror på, at vi igen vil finde ham i Formel 1 feltet i 2008 efter et års pause.
Michael skal ud og teste for Ferrari igen i løbet af december, men nøjagtigt hvad han skal teste, er endnu ikke på plads. En ting er sikkert, og det er, at tyskeren har en helt unik teknisk forståelse af bilen og han vil kunne komme med nogle meget nyttige informationer.
Sam Michael overværede Michael Schumachers comeback i en Formel 1 bil og måtte efterfølgende indrømme, at han var dybt imponeret over hans formåen, selv efter et år uden at have kørt en meter i en Formel 1 racer.
”Jeg er overrasket over han ikke vil tilbage til sporten. Hvis han kom i en top bil igen, ville han også kunne blive verdensmester igen,” lød det fra australieren.
”Men jeg er nu også ret sikker på, at han holder fast i beslutningen om at stoppe,” sluttede Michael.