• Forside

Schumacher til McLaren

Der har været en del rygter fremme om, at Michael Schumacher skulle være på vej tilbage til Formel 1, men den Schumacher der er tale om her, er lillebror Ralf. Den holdløse tysker, skulle efter sigende være endog meget interesseret i at komme til at køre for det britiske hold.

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 26/11 2007 klokken 09:11

Ralf Schumacher vil fortsætte i Formel 1, men blot fordi man har et af de mest legendariske efternavne og stor Formel 1-erfaring med flere sejre i bagagen, er det ikke ensbetydende med, at man får det man lige ønsker.

Ifølge de seneste rygter, skulle Schumacher have sagt, at han ikke behøver ringe til dem, de skal nok ringe til ham. Altså hvis de har brug for ham!

”Det er ikke den store hemmelighed, at McLaren sædet er det mest eftertragtede i Formel 1,” udtalte Ralf Schumacher til Bild. ”De fleste piloter der er derude, ønsker at køre for McLaren.”

Ralf tilføjer dog, at han endnu ikke har haft den første formelle kontakt med McLaren.

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af Bil Magasinets Formel 1 side og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.