Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 28/11 2007 klokken 11:11
Rygterne bliver mere og mere vedholdende, om Fernando Alonso vil være at finde i en Ferrari når 2009 sæsonen begynder, man da der ikke er plads til ham på holdet nu, skal han finde et andet sæde, hvis han vil køre i år.
Det er der ikke mange der er interesseret i at honorere.
Renault har direkte meldt ud, at de hellere vil være fri for at Alonso kører for dem igen, hvis det kun skulle være for en enkelt sæson.
Det er der også andre af de såkaldte 10 interesserede hold, som har meldt ud.
Red Bull ejer, Dietrich Mateschitz, har direkte udtalt, at han er meget interesseret i at få Alonso på holdet, men at det ikke vil være for en hver pris.
”Som minimum vil vi have en aftale med ham for to år,” kom det fra østrigeren. ”Vi vil hellere vente et år ekstra og bevise for ham, at vi kan bygge en vinder bil, end at kaste os hovedkulds ind i en aftale med ham for en enkelt sæson, som stadig er en udviklingssæson.”
Spørgsmålet er så, om Fernando Alonso er så opsat på kun at binde sig for et enkelt år, at han hellere vil sidde en sæson over, end at få en længere aftale med et af de mulige hold.