Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 28/11 2007 klokken 12:11
Der var ellers linet op til verdensmestermøde hos Ferrari i næste uge på Jerez, men for at sikre sig, at man ikke fik sat Kimi Räikkönen i et dårligt lys, hvis syv dobbelte verdensmester Michael Schumacher skulle være hurtigst, har man valgt at lade dem teste uafhængigt af hinanden.
Schumacher imponerede alle ved at være hurtigste mand under de første test, efter ikke at have kørt en Formel 1 racer i et år. Men i Barcelona var det en af holdets testpiloter, Luca Badoer, der var manden i den anden Ferrari, hvilket ikke var så nedværdigende.
Så vi får desværre ikke en direkte sammenligning af de to verdensmestre at se i denne omgang.