• Forside

Timo Glock: Folk ville blive overraskede

Timo Glock sluttede sidste dag på Jerez med at køre hurtigste omgang i den nye Toyota TF108. En tid som har imponeret mange, også selv om den blev sat på nye friske dæk. Det var en perfekt omgang sagde Timo Glock bagefter.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 17/1 2008 klokken 15:01

Hurtigste omgang i en bil, som skulle være et skridt tilbage i forhold til forgængeren. Det hænger ikke helt sammen, men Timo Glock er også en kører som er i stand til at smide en fantomomgang af sted, når det virkelig gælder.

Tirsdag udtalte Timo Glock, at TF108 var et tilbageskridt ift. TF107. Onsdag aften udtalte han til den tyske avis ’Bild’, at

”Det var en perfekt omgang. Jeg havde mere brændstof med end mange mennesker vil tro på.”

Timo Glock foran Kimi Raikkonen på den sidste testdag i Jerez

Presseagenturet Press Association citerer Timo Glock for at have sagt følgende.

”Det er helt klart, at vi ikke tror den nye bil er det nye vidunder og vi vil være fem sekunder hurtigere eller lignende.”

“Den kunne være et lille skridt tilbage, men jeg tror det vil kunne betale sig, når vi har forstået hvordan bilen fungerer og så kan gøre den hurtigere.”

Det bliver spændende at følge den interne duel mellem de to Toyota kørere, da begge kørere er mestre i at sætte en hurtig omgang sammen.