• Forside

Massa med egen model

Michael Schumacher fik indtil flere specielle Fiat modeller opkaldt efter sig. Nu har Felipe Massa fået sin egen model. En specialudgave af den genfødte Fiat 500.

Af: Michael Ewert (mew@bmf1.dk) d. 25/1 2008 klokken 19:01

Inden Felipe Massa tog til Valencia for at teste den nye Ferrari F2008 var han et smut forbi Monaco, hvor han mandag fik overrakt nøglerne til hans helt egen Fiat 500. Den genfødte udgave af den gamle klassiker Fiat 500.

Felipes udgave er en speciel 120 hk turbodrevet racer, komplet med 16 tommer aluminiumsfælge og røde bremsekalibre. Den hurtigste ´500´ bygget indtil videre. Dog må den føles lidt trist at køre oven på de biler Felipe normalt kører, men der er da noget charmerende ved at kunne sende konen en tur til byen i den hurtigste Fiat 500 bygget indtil videre.

Felipe Massas egen Fiat 500