• Forside

Medarbejder-flugt fra Honda

Mens Honda-teamet testede privat på Jerez i ugens løb, kom det frem, at to højtstående medarbejdere fra teamet, snart vil forlade det hårdt kæmpende japanske team.

Af: (@bmf1.dk) d. 9/3 2008 klokken 09:03

Det er rygtes, at bestyrelsesformand og manager for Honda´s motorsports afdeling, Yasuhiro Wada, vil forlade sin post i slutningen af marts måned. Det menes, at han vil skifte til teamets PR og medie-afdeling i Japan, men kan næsten kun ses som en gevaldig lussing og et stort skridt nedad på karriere-stigen.

Keita Muramatsu vil overtage Wada´s stilling, og Honda insisterer, at alt dette er en del af firmaets normale planer for job-rotation. Men her ender det ikke. For endnu en medarbejder er blevet gået, hedder det vist nok, nemlig Kevin Taylor, der er teamets chef-designer og en særdeles vigtig nøgleperson. Man mener, at han allerede er fratrådt sin stilling.

Honda RA108

Desværre er det meget lidt vi har fået oplyst af teamet, og det er derfor ikke til at vide, om Taylor vil fortsætte i en mindre rolle. Det er dog mest sandsynligt, at han ikke vi lsættes i forbindelse med holdets ringe præstationer mere, og har forladt den synkende skude i tide.

Anderledes optimistisk er Jenson Button, den ene af de to kørere for Honda. Han er glad for det fremskridt man har opnået i forhold til sidste år, og siger at alle er optimistiske, men realistiske. Han ved godt, at det bliver op ad bakke i 2008.